CO2-udveksling mellem hav og luft | VG3

Projecter »

CO2-udveksling mellem hav og luft

Måling af CO2 partialtrykket i luft og hav fortæller om transporten af CO2 mellem disse.

IMG_1280.JPG

Related materials

Faktaboks

Fakta om udveksling af CO2 mellem hav og luft.

Der findes mange empiriske bud på sammenhængen mellem CO2, vind, temperatur og havets salinitet.

Nogle er baseret på målinger i bølgetanke; andre er baseret på målekampagner rundt om på kloden.

Hent pdf-fil med fuld forklaring

Udveksling af CO2 mellem havet og atmosfæren finder kun sted, hvor der er en forskel i partialtrykket af CO2 ved havets overflade og partialtrykket af CO2 oppe i atmosfæren.

Partialtrykket af CO2 ved havoverfladen afhænger af CO2-koncentrationen og temperaturen i havet. Havets CO2-koncentration kendes fra forskellige målekampagner - for eksempel blev den målt langs Galathea-ruten eller rettere sagt, partialtrykket (pCO2) ved havets overflade blev målt.

Atmosfærens CO2-koncentration over havområder er næsten konstant kloden rundt i forhold til havets koncentration, som varierer meget såvel rumligt som gennem året.

Vindens hastighed har stor betydning for hastigheden hvormed havet optager eller afgiver CO2. Vindens kontakt med havoverfladen skaber bølger og forøger derved havets overfladeareal. Når bølger bryder, kan CO2 og andre atmosfæriske gasser optages eller frigives som små bobler eller sprøjt.

Sammenhængen mellem vindens hastighed og udvekslingen af CO2 kendes ikke præcist. Der findes dog mange empiriske bud på denne sammenhæng. Nogle er baseret på målinger i bølgetanke, andre er baseret på målekampagner rundt om på kloden. Et eksempel er Wanninkhofs parameterisering eller beregningsmetode, som er beskrevet i faktaboksen.