Det bliver varmere. Havet stiger og mange arter på jorden er truede. Hvad sker der med vores natur? Under hele Galathea ekspeditionen målte forskerne havets indhold af kulstof. De efterforskede, hvordan havet trækker kuldioxid ud af atmosfæren og om oceanerne fortsat kan opbevare kuldioxid i fremtiden.

I dag er vi seks milliarder mennesker på kloden. I 2050 vil vi være ni milliarder. Når så mange mennesker skal have mad, vand og energi presser vi de processer, som er med til at opretholde jordens naturlige stofkredsløb – herunder kulstofkredsløbet.

I jagten på fødevare, energi og plads til at bo, har mennesket ryddet en masse skovareal og afbrændt mængder af fossile brændstoffer. Disse menneskelige aktiviteter er hovedårsagen til, at koncentrationen af drivhusgassen kuldioxid (CO₂) i atmosfæren nu er højere, end den har været de sidste millioner af år. Og de stigende mængder af drivhusgasser betyder, at den gennemsnitlige temperatur på kloden stiger.

Havet indeholder ca. 50 gange mere kulstof end atmosfæren, og har indtil nu været en betydelig ”redningsplanke” ved at optage ca. halvdelen af den ekstra CO₂, som mennesker har udledt til atmosfæren. Havet er derved med til at bremse op for ophobningen af CO₂ i atmosfæren og den følgende opvarmning af kloden. Men meget tyder på, at havet ikke kan fortsætte med at optage lige så meget CO₂ i fremtiden.

Kulstofforskerne måtte pakke tasken med tøj der skulle passe til alle typer af klima, for de tog prøver hele vejen jorden rundt. Mange tusinde vandprøver blev tappet i alt slags vejr; både i høj sø, i brændende sol og med frostblå fingre.

I det følgende kan du læse mere om, hvordan kulstoffet kører rundt i det store kredsløb, og om hvordan havet er en meget vigtig medspiller, når fremtidens klima afgøres.

Fag: naturgeografi, kemi, biologi og fysik i gymnasier og hf.