Galapagosøerne ligger i Stillehavet, 1000 km fra det nærmeste landområde - Sydamerika. På Galapagosøerne har dyr og planter haft mulighed for at udvikle sig gennem mange år, uden at nye arter har kunnet komme til øgruppen.

Det var på Galapagosøerne, at den unge naturforsker Charles Darwin opdagede nogle fugle, der lignede hinanden, men alligevel var forskellige. Darwin fandt finker med kraftige knuse-næb. De levede på en ø, hvor der var mange tørre frø. Andre finker havde et pincet-næb. De levede på en ø med mange insekter og larver. Darwin mente, at finkerne havde udviklet sig – gennem generationer – fra en enkelt art til flere nye arter og underarter, fordi de havde levet meget længe på hver deres ø med forskellige levevilkår.

Senere udformede Darwin en teori om, hvordan nye arter langsomt udvikler sig ved tilpasning til sit levested. Teorien kaldes evolutionsteorien.

En stor del af de dyr og planter, der i dag lever på Galapagosøerne, findes ikke noget andet sted i Verden end på Galapagosøerne. Men flere nye arter af både dyr og planter er nu indført. De nye arter truer øernes oprindelige dyre- og planteliv.

På Galapagos forsøger myndighederne at beskytte det unikke dyre- og planteliv. Store dele af øerne er fredet som nationalpark. Der er begrænsninger på hvor mange besøgende, der må komme på øgruppen om året. Men der kommer alligevel flere end 100.000 turister hvert år. Til sammenligning har Galapagosøerne en fastboende befolkning på omkring 35.000 mennesker.

Fag: Biologi 7.-10. kl.