VG3

5. Find billeder og oplysninger om nedenstående personer og find ud af, hvad de har opdaget og hvornår mht. stråling.

Fremlæg for hinanden:
Hans Geiger og Walther Müller
Antoine-Henri Becquerel
Pierre og Marie Curie
Iréne Joliot-Curie og Jean Frédéric Joliot
Wilhelm Conrad Röntgen
Ernest Rutherford
Carl David Anderson
Paul Villiard
William Ramsey
Enrico Fermi
Arthur H. Compton

Stråling på rejsen

Det kommer fra det ydre rum...siver op gennem undergrunden. Det rammer os, uden vi ser det, lugter det eller mærker det. Alligevel er det helt naturligt. Det handler nemlig om baggrundsstrålingen på Jorden.

Frank Bason, var en af forskerne på Galathea3. Han undersøgte bl.a. baggrundsstrålingen på næsten hele turen. Han foretog også mange andre målinger, som fx at måle Solens uv-stråling og luftens tryk.

Her er ruten fra Galathea 3 vist med røde streger og områder, der fortæller, hvor baggrundsstrålingen mere præcist blev målt på ruten.

PCR-teknikken

Denne metode blev opfundet i 1985 og bruges til at finde information i DNA. Bogstaverne står for Polymerase Chain Reaction. PCR-teknikken er også blevet brugt til at finde information om de havslanger, der blev fundet på Galathea3.

Konservering af slanger

Når man skal konservere en slange starter man med at sikre sig, at slangen er død. Nogle slanger har et trick, hvor de spiller døde for at narre fjenden, så pas lige på! Konserveringen kan gøres på mange måder, men først tager man noget væv ud til DNA-analyser. Denne vævsprøve skal opbevares i 96% alkohol og dernæst nedfryses - helst til 80 grader C.

Den mest almindelige metode er at sprøjte noget konserveringsvæske ind langs hele slangens bug. Her kan man bruge en blanding af vand og ca. 70% alkohol. Det kalder man vådkonservering.

Mere om at konservere

Arne Redsted Rasmussen, der deltog i Galathea3-ekspeditionen, er ansat som lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole. En konservator er en, der sørger for at ting bliver repareret og bevaret for eftertiden. Ofte er der tale om gamle ting, som skal restaureres. Det kan fx være en stenskulptur, et maleri eller et fotografi. Men er man zoologisk konservator, har man lært at konservere dyr og planter. Dyr og planter kan konserveres på mange forskellige måder og med mange forskellige teknikker.

Pages