VG3

Slanger er rovdyr

Næsten alle slanger er rovdyr - de er jægere. Nogle ligger på lur og andre går på jagt. De kan se bevægelser, men ikke så mange detaljer. De hører heller ikke så godt, fordi de har indre ører. Disse indre ører kan hjælpe dem med at holde balancen og opfange rystelser i jorden - fx når et bytte bevæger sig. De bruger deres lugtesans til at afgøre, om der er noget spiseligt i nærheden. Med deres tvedelte tunge kan de nærmest smage på omgivelserne. Når tungen er retur i munden stikker slangen tungespidserne ind i nogle små huller, der er forbundet til slangens hjerne.

Slanger er krybdyr

Slanger er krybdyr ligesom fx krokodiller, firben og skildpadder. I modsætning til varmblodede dyr, der som mennesket kan holde temperaturen, er krybdyr koldblodede dyr. Det betyder at de ikke selv kan holde varmen. Deres temperatur svarer nogenlunde til omgivelsernes, så de er nødt til at flytte sig, hvis det er for koldt eller for varmt. En slange bevæger sig derfor mellem sol og skygge, for at regulere temperaturen. Havslangerne veksler mellem overflade og dybere vand. Da de sådan skal veksle mellem temperaturer hele tiden, kaldes de koldblodede dyr også vekselvarme dyr.

 

Mere om slanger

I Danmark har vi to landlevende arter af slanger: Hugormen og snogen.
De fleste slanger lever i varme lande. Og de fleste slanger kan faktisk godt svømme. I verden findes næsten 3.000 slangearter. Omkring 60 af disse arter er havslanger - altså slanger, der tilbringer langt det meste af livet i saltvand.

Om havslanger

På skibet undersøgte Arne slangerne og udtog DNA prøver.

Om havslanger

Danmarks samling af havslanger startede med den første Galathea-ekspedition i 1845. Forskningen blev udbygget på den anden Galathea-ekspedition i 1950 og fortsat på den tredje i 2006. Danmark har derfor en af verdens bedste samlinger af havslanger som nu befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum.

Om havslanger

Danmarks samling af havslanger startede med den første Galathea-ekspedition i 1845. Forskningen blev udbygget på den anden Galathea-ekspedition i 1950 og fortsat på den tredje i 2006. Danmark har derfor en af verdens bedste samlinger af havslanger som nu befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum.

8. Acetylcholin er et signalstof, der dannes i vores nerveceller.

Det bruges fx til at udløse de nerver, der styrer bevægelse af vores muskler.
Nogle giftstoffer i slangegift (taipoxin) blokerer frigivelsen af acetylcholin. På den måde når acetylcholin ikke frem og nerveimpulserne kan derfor ikke sendes af sted. Musklerne er blevet lammet.
Lav en model af, hvad der sker og forbered en forklaring af det.
Brug evt. fagbegreber som nerveceller (neuroner), synapser, muskelceller, dendritter, akson, transmitterstof...

7. Gå på jagt i skolens samling af udstoppede dyr.

Er der et slangeskelet, skind eller andet du kan undersøge? Find et billede af en slanges anatomi og forklar organer mv. Sammenlign med mennesket.

6. Undersøg selv mere om slanger.

Beskriv udseende, levemåde, levested, formering, forsvar, føde, fødekæde mv. for en af nedenstående slanger. Find et billede og måske en youtube video, der viser netop den slange, du skal fordybe dig i.
Del klassen op i grupper:
Taipan, Mamba, Python, Belcher, Tigerslangen, Anakonda, Kobra, Hugorm, Gabonviper og Vorteslange.

5. Besøg en dyrehandler eller zoo, der har slanger.

Observer adfærden og tag billeder af slangen (husk ingen blitz). Beskriv dens måde at camouflere sig på.

Pages