Udbredelsen af havslanger ligger i farvandene omkring Sydøstasien og Indonesien. Et enkel art ( Hydrophis platurus ) lever i det åbne hav.
Havslanger kommer oprindeligt fra de australske giftige slanger, hvor efter de har tilpasset sig et liv i havet. De hører derfor til den store familie som på dansk hedder giftsnoge og på latin hedder Elapidae . Havslanger består af to forskellige grupper som har udviklet sig fra to forskellige grupper på land.
Denne metode blev opfundet i 1985 og bruges til at finde information i DNA. Bogstaverne står for Polymerase Chain Reaction. PCR-teknikken er også blevet brugt til at finde information om de havslanger, der blev fundet på Galathea3.
år man skal konservere en slange starter man med at sikre sig, at slangen er død. Nogle slanger har et trick, hvor de spiller døde for at narre fjenden, så pas lige på! Konserveringen kan gøres på mange måder, men først tager man noget væv ud til DNA-analyser. Denne vævsprøve skal opbevares i 96% alkohol og dernæst nedfryses - helst til 80 grader C.
Den mest almindelige metode er at sprøjte noget konserveringsvæske ind langs hele slangens bug. Her kan man bruge en blanding af vand og ca. 70% alkohol. Det kalder man vådkonservering.
Arne Redsted Rasmussen, der deltog i Galathea3-ekspeditionen, er ansat som lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole. En konservator er en, der sørger for at ting bliver repareret og bevaret for eftertiden. Ofte er der tale om gamle ting, som skal restaureres. Det kan fx være en stenskulptur, et maleri eller et fotografi. Men er man zoologisk konservator, har man lært at konservere dyr og planter. Dyr og planter kan konserveres på mange forskellige måder og med mange forskellige teknikker.
Arne Redsted Rasmussen, der deltog i Galathea3-ekspeditionen, er ansat som lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole. En konservator er en, der sørger for at ting bliver repareret og bevaret for eftertiden. Ofte er der tale om gamle ting, som skal restaureres. Det kan fx være en stenskulptur, et maleri eller et fotografi. Men er man zoologisk konservator, har man lært at konservere dyr og planter. Dyr og planter kan konserveres på mange forskellige måder og med mange forskellige teknikker.
Udbredelsen af havslanger ligger i farvandene omkring Sydøstasien og Indonesien. Et enkel art ( Hydrophis platurus ) lever i det åbne hav.
Havslanger kommer oprindeligt fra de australske giftige slanger, hvor efter de har tilpasset sig et liv i havet. De hører derfor til den store familie som på dansk hedder giftsnoge og på latin hedder Elapidae . Havslanger består af to forskellige grupper som har udviklet sig fra to forskellige grupper på land.
Letal Dosis, 50% - forkortet LD50 - er en metode til at vise hvor giftigt noget er.
Denne tabel er et uddrag fra: Mirtschin,P. Rasmussen A.R. og Weinstein S. 2017. Australia´s dangerous snakes identification, biology and envenoming. CSIRO 424 pp
Giften fra havslanger er meget stærk. Slangegift er opbygget af proteiner og består af blandt andet spyt og enzymer. Der er mange forskellige komponenter i slangegift. Overordnet set er der tre former for gift i slangegift.
Den ene slags giver lammelse (nervegift).
Den anden slags ødelægger dyrets kød indefra (cellegift, vævsnedbrydende).
Den tredje slags bremser hjerteslaget eller specifikke organer (blodgift).
Man skal ikke være bange for at en slange kan hypnotisere, som det sker i Disneyfilmen Junglebogen. Det er en myte at slanger hypnotiserer deres bytte. Myten er måske opstået fordi slanger ikke har øjenlåg, og derfor ikke blinker. Og så vil den spyttende kobra stirre sin modstander ind i øjnene, for at kunne sigte og ramme netop her. Det kan sikkert godt ligne en hypnose.
