Af cand.mag. Anne Lif Lund Jacobsen er Ph.d.-studerende ved University of Tasmania, School of Geography and Environmental Studies. Hun deltog i Galathea 3-ekspeditionens togtben 12, Christchurch, New Zealand-Valparaiso, Chile. I artiklen vurderer hun Galathea 3's "formidlingsproblem".

Denne artikel udsprang af et projekt om hvordan havforskning historisk var blevet præsenteret til ikke-fagfolk via et casestudie af formidlingen på de tre Galathea-ekspeditioner. Ideen var at udnytte den unikke situation, at der fandtes tre danske marine ekspeditioner, som havde sejlet kloden rundt og tilbagerapporteret deres opdagelser. Undersøgelsen byggede på den antagelse, at forskning gennem tiden har været præget af skiftende opfattelser af, hvad der er god og relevant forskning, samt at forskere, når de formidler til ikke-fagfolk, kommunikerer et bestemt sæt værdier for så at sige at ’uddanne offentligheden’ til at overtage dette værdisæt.

Som en del af undersøgelsen deltog jeg på togtben 12 (Christchurch, New Zealand - Valparaiso, Chile i perioden 8. januar 2006 – 8. februar 2007) for på nærmest hold at iagttage samarbejde mellem medier og forskere. Det var kort efter at Jyllands-Posten i december, i en kronik og leder, havde lanceret et frontalt angreb på ekspeditionens indhold og efterlyste at formidlingsaspekterne af ekspeditionen blev vægtet stærkere.

I de efterfølgende måneder forblev situationen uafklaret og debatten om hvorvidt man havde nået de fastsatte mål om at være en platform for ny dansk forskning, give den danske befolkning indsigt i forskningsverden, og generelt øge interessen for naturvidenskab i folkeskole og gymnasium, blussede igen op ved slutningen af ekspeditionen i april 2007. Et af de gennemgående temaer i kritikken var frygten for at ekspeditionen ikke formåede at ”vække befolkningen” og skabe respekt om naturvidenskab blandt unge. I debatten blev dette fænomen ofte beskrevet som ’Galatheas formidlingsproblem’ og flere debattører fremhævede i den forbindelse Galathea 2, Den Danske Dybhavsekspedition, 1950-52 ’s succes, som et eksempel på hvad den nuværende ekspedition burde være.

Igennem min undersøgelse blev jeg således gentagne gange konfronteret med påstanden om et formidlingsproblem, en påstand som jeg fandt i nogen grad havde rod i idealisering af Galathea 2, og som kom til udtryk i offentlighedens selektive erindring om dens forløb.

Denne artikel vil derfor gennemgå baggrunden for den tredje Galathea-ekspedition sammenlignet med Galathea 2 og på den baggrund søge at forklare hvorfor den nuværende ekspedition oplevede kritik fra nyhedsmedierne. Udover avisartikler blev der også produceret dokumentarudsendelser, TV, undervisningsudsendelser og online ,blogs’ af deltagerne, men det var avisernes reportager der overvejende tegnede ekspeditionens mediebillede undervejs og de vil derfor være fokuset i denne undersøgelse.

De i artiklen anvendte oplysninger om den første og anden Galathea-ekspedition er baseret på almindelig tilgængelige værker. Informationer om den tredje Galathea-ekspedition stammer fra korrespondance og interviews foretaget mellem juni 2005 og juni 2007 af medlemmer af Ekspeditionsfonden, pressen, samt civil, – og militær besætningen ombord på ’Vædderen’ på togtben 12 Christchurch – Valparaiso. De interviewede personer optræder anonymt i denne artikel, men deres identitet er forfatteren bekendt.

Derudover er der anvendt citater fra avisartikler og websites.

Fag: historie i gymnasier og hf.