Når situationen blev yderligere vanskeliggjort på Galathea 3, skyldes det at forventningen til Galathea 3 har været præget af at man skulle løfte den tunge arv efter Galathea 2. På Galathea 2 var forskernes samarbejde med medierne så vidt alle husker upåklageligt, og succesen en realitet fra det øjeblik skibet lagde fra Langelinie i 1950.

Ideen med Galathea 2 var, som før nævnt, på en populær måde at formidle den videnskab, der foregik ombord til efterkrigstidens nyheds-hungrende Danmark. Eller som Hakon Mielch udtrykte det:
”Det er vor tanke at tage manden fra gaden med ombord på vor store havforskningsekspedition, for havet store, ukendte dybder er et godt sted at begynde, når man tænker på at skrive et eventyr, som i spænding og vingefang kan måle sig med selv den mest fantastiske tegneserie eller film.”

På samme tid ville skibets mange havneanløb tjene som repræsentationsbesøg, hvor skibets informationstjeneste kunne promovere Danmark. Den løbende hjemrapportering fra skibet betød at pressen, efterhånden som ekspeditionen skred frem, kunne berette om banebrydende opdagelser om liv i havdybet. I tilsyneladende åndeløs spænding fulgte befolkningen med i ekspeditionen via journalisten Hakon Mielches farverige rejseberetninger i ord og film.

Har man alene Hakon Mielche som kilde, ligner Galathea 2 et triumftog – en ubetinget succes for Danmark og for dansk forskning. Men sådan var virkeligheden ikke. For Galathea 2 var ikke den selvskrevne succes som eftertiden har fået indtryk af. Et udpluk af avisoverskrifter fra årene 1950-1951 vidner om nogle af ekspeditionens vanskeligheder:

”Nyhedstjenesten ændres straks paa ”Galathea” ,”’Galathea’ naar et maal i det øjeblik, pengene slipper op” , ”Optræk til politisk uvejr om ’Galathea’”

Realiteten var, at ekspeditionen flere gange undervejs kom i modvind, og især da de videnskabelige resultater lod vente på sig. Et halvt år efter at ekspeditionen var stævnet ud i oktober 1950, kom den første krise, hvor den københavnske presse i hårde vendinger kritiserede pressetjenesten på Galathea, og især Mielche for at udøve et pressemonopol og forfordele provinspressen med artikler. Konflikten blev først løst, da Ekspeditionsfonden flyttede ansvaret for kommunikationen med den danske presse fra Mielche til Søværnets Pressebureau og Zoologisk Museum og lovede at udsende en uvildig pressesekretær, der fra skibet frit skulle formidle nyheder til alle dele af den danske presse.

Et år inde i ekspeditionen var der stadig ikke fremkommet store videnskabelige resultater som havde vundet genklang i pressen, og ekspeditionen måtte løbende forsvare relevansen af dens forskning. Da man yderligere løb tør for penge i juli 1951, og akut måtte bede Finansudvalget om en ekstra bevilling, var fremtiden for ekspeditionen yderst usikker . Galathea 2 blev dog reddet på målstregen af meddelelsen om at man den 22. juli 1951 fandt liv på 10.400 meters dybde. Dette var ekspeditionens største mediemæssige resultat og de øgede bevillinger fulgte kort efter. Sjældent havde 17 søanemone, 61 søpølser, fire muslinger og en tangloppe, det totale resultat efter trawlet i dybet, været så velkommen.

På trods af den økonomiske saltvandsindsprøjtning fortsatte prisudviklingen med at arbejde imod ekspeditionen, og man måtte flere gange have yderligere tilskud. I sidste ende måtte ekspeditionens forskningstid dog beskæres med 3 måneder, således at man ankom til de berømte 30.000 ventende mennesker på Langelinie den 29. juni 1952.
Eftermælet om Galathea 2’s totale succes er i høj grad bygget på anden del af togtet og de efterfølgende populærvidenskabelige bøger og film, eftersom hovedparten af de videnskabelige resultater først kom adskillige år efter at ekspeditionen var slut.

Det var i høj grad mediernes skyld, at Galathea 2 kom til at fremstå som noget unikt i efterkrigstidens Danmark. Undervejs havde aviserne forsvaret ekspeditionen og bragt lange artikler, hvori man udover rejsebeskrivelser detaljeret redegjorde for projekternes forskning. Journalisterne lod sig ydmygt belære af forskerne i videnskabens mysterier og bragte omhyggeligt budskabet videre til læserne. I det hele tagen havde videnskab en langt mere autoritær og ophøjet status end i dag.

Det var ikke kun danske medier, der udviste stor respekt for det videnskabelige arbejd. Således bragte Fisheries Newsletter, et australsk fagtidsskrift for fiskere, i maj 1953 et næsten ordret referat af professor Ragnar Spärcks foredrag om de dybhavsundersøgelser som Galathea 2 havde fortaget. Uagtet at de færreste af bladets læssere havde lille eller ingen forudsætning for at forstå den videnskabelige jargon eller betydningen af undersøgelserne.

Når situationen var så anderledes på Galathea 3, skyldes det at mediebilledet havde ændret sig. Journalisterne refererer ikke længere pligtskyldigt hvad de får serveret fra forskerne, men forventer at blive præsenteret for en umiddelbart fascinerende fortælling, som giver læserne et afbræk fra de vigtige nyheder.

Hertil kommer at medieopbuddet på Galathea 3 var voldsomt større end på Galathea 2, hvor kun en enkelt (til tider to) journalister og 2 fotografer deltog og hvor hjemrapporteringen foregik ugentligt. På Galathea 3 deltog der op til 13 journaliser, formidlere og fotografer fra forskellige aviser og filmselskaber og et vekslende antal ’bloggere’.

En anden væsentlig faktor, der bidrog til Galathea 2’s folkelige succes, var at den opfyldte et behov hos befolkningen for et politisk neutralt, nationalt samlende projekt. Ekspeditionens destinationer i Afrika og Asien var uendelig eksotiske for flertallet af danskere, som kun have haft ringe mulighed for at rejse det foregående årti.

I forhold hertil opfyldte Galathea 3 ikke et tilsvarende behov hos nutidens avislæsere, der færdes hjemmevant på tropeøer og koralrev. Galathea 3 var ikke et folkeligt eventyr, men derimod først og fremmest en videnskabelig ekspedition, som søgte at kombinere undervisning og formidling. Derfor kan Galathea 3 ikke vurderes efter samme målestok som Galathea 2. Galathea 3’s succes bør ikke måles efter antallet af tilskuere som så ’Vædderen’ lægget til ved Langeliniekajen eller ’logins’ på officielle Galathea-hjemmesider, men kommer først og fremmest på de nye forskningsresultater, der kommer ud af ekspeditionen.