Sporing af skibe | VG3
Projecter »
Sporing af skibe uden brug af LEOWorks
Lad os lære noget mere om tolkning af radarbilleder, mens vi undersøger nogle konkrete data. Prøv at lægge godt mærke til billedet.
Som de fleste af de radarbilleder, der er klar næsten lige efter at man har optaget dem (i næsten samtidighed), er dette et middel-opløseligt billede med en pixelstørrelse på 100m x 100m. Det viser Doverstrædet mellem England og Frankrig.
Kan du genkende de større byer på hver side? Dover, Calais og måske også Boulogne-sur-mer?
Byer ses lyse, fordi huse på et sådant billede får overfladen til gennemgående at tage sig temmelig ru ud. Du kan bruge dit atlas til at sammenligne radarbilledet med et landkort.
Havets struktur er meget forskellig i forhold til landjorden, også fordi vind og strøm skifter langt hurtigere. Da billedet blev 'taget', dvs da vi modtog disse data, var der næsten ingen vind. Det kan bedømmes ud fra de store, mørke pletter på billedet, og ud fra nogle områder, hvor vindstyrken var omkring 3m/sek (- og hvor meget er det så lige det er i km/t?). Alt i alt er det bare lokalt variable, lette vinde, der tegner billedet. Alle de lyse pletter er skibe, og dem er der ganske mange af. Nogle skibe har hvidt eller sort kølvand efter sig eller en kort bovbølge, der strækker sig til højre eller venstre bag skibet.
Spørgsmål |
|
Sporing af skibe ved brug af LEOWorks
Du kan downloade radarbilledet af Dover og udskrive det, eller endnu bedre se det som geokodet tif-fil med LEOWorks-programmet, der er specielt udviklet til behandling af satellitbilleder. Geokode er en geografisk identificering ved hjælp af et præcist program med tilhørende kodesystem.
Klik her for at downloade det geokodede billede Northsea_Channel_ships_ASA_WSM_20060608_101443_8bit.tif
Du kan zoome ind og strække kontrasten, så skibenes kølvand bliver lettere at se.
Læg særlig mærke til et skib med kurs mod Boulogne-sur-mer. Det viser en meget lang mørk kølvandsstribe og overraskende nok tillige begge bovbølger. Som følge heraf kan det kun dreje sig om et skib i særdeles høj fart, og efter al sandsynlighed må det være den hurtige færgeforbindelse mellem Dover og Boulogne med daglig ankomsttid 12.30 efter Centraleuropæisk tid (CET) og med afgang fra Dover 10.40.
Spørgsmål |
|
Konklusion:
Radarbilleder synes at kunne bruges til kontrol af skibstrafik, men billeder bør imidlertid kunne hentes meget hyppigere end det er tilfældet i dag, men sagt generelt kan vi endnu ikke identificere individuelle skibe.
Diskuter med dine klassekammerater, hvad systemet yderligere skal kunne, for at det kan lade sig gøre at kontrollere skibstrafik på alle tidspunkter!