At vurdere Galathea 3’s succes eller fiasko ud fra dens øjeblikkelige underholdnings og nyhedsværdi er en overfladisk vurdering baseret på et forskønnet eftermæle af Galathea 2. For ligesom langt hovedparten af de videnskabelige resultater fra Galathea 2 først blev gjort efter ekspeditionens afslutning, ligger den mest værdifulde del af Galathea 3’s arbejde stadig foran os.

Det bliver eftertiden, og ikke os, der skal afgøre om Galathea 3 var en succes eller fiasko, og hvorvidt vi fik overbevist offentligheden om naturvidenskabelig forsknings vigtighed og relevans. Når situationen er så anderledes i dag end da Galathea 2 var afsluttet, skyldes det en række faktorer:
For det første blev Ekspeditionen ikke lanceret pga. et specifikt behov for videnskabelig forskning, men pga. et politisk behov for at skabe interesse for naturvidenskab. For at leve op til denne målsætning, såvel som de økonomiske medieinteresser forbundet med projektet, forsøgte man at skabe en folkelig interesse for ekspeditionen og troede, at man kunne kopierer nogle af de samme elementer, der for 50 år siden havde gjort Galathea 2-ekspeditionen til folkeeje.
For det andet var forventningerne til Galathea 3-ekspeditionen i høj grad bygget på erindringen om Galathea 2’s succes, men en nærmere undersøgelse af forløbet omkring ekspedition afslører, at Galathea 2 var langt mere konfliktfyldt end vi huskede, og at nutidens billede af Galathea 2 bygger på et forskønnet eftermæle. Det er denne idealisering, der har været med til at skabte urealistiske høje forventninger til den nuværende ekspedition.
For det tredje var der indbyrdes konflikt mellem de forskellige interesser, der var flettet ind i ekspeditionen. Pga. det store tidspres under ekspeditionens planlægningsfase var der ikke brugt nok tid til at afstemme parternes forventninger og udvikle realistiske scenarier for hvordan formidlingen skulle foregå.

Det skal heller ikke undervurderes, at de fleste forskere havde meget lidt erfaring med journalister og kun ganske få journalister har videnskab som fagområde, og at der derfor ofte opstod misforståelser om hinandens faglighed og arbejdsmetoder.

Betragtet som helhed fremstår Galathea 3-ekspeditionen derfor som en ikke helt virkeliggjort hybrid mellem videnskab, formidling og uddannelse.

På det forskningsmæssige plan var Ekspeditionen dog vellykket og gav dansk forskningsmiljø en unik mulighed for bl.a. at foretage undersøgelser på globalt plan, i et omfang som sjældent er set international. Ombord oplevede man en synergieffekt mellem forskningsprojekterne, idet flere projekter har fundet sammen om at udvikle og dele udstyr, data og ekspertise. Og man kan håbe at dette samarbejde vil fortsætte efter hjemkomsten, og skabe et forskningsnetværk på tværs af fag og institution.