Solsikketræ hedder sådan fordi det er i familie med solsikker, men blomsterne ligner slet ikke solsikker.

Der findes 15 arter af solsikketræer på Galapagos, familien hedder Scalesia. De 15 arter har udviklet sig fra en enkelt forfader, der kom til øerne i en fjern fortid. De forskellige arter af solsikketræer er tilpassede hver deres levesteder. De store arter, der kan blive op til 10 meter høje, vokser i den fugtige zone op af bjergskråningerne (se diagram over zonerne).

Solsikketræerne er sårbare overfor ydre påvirkninger. Mennesket har ført geder, grise og æsler til Galapagos. De spiser solsikketræerne. Dyrene tramper også på de små spirer så planterne får svært ved at gro op. Mennesket har i dag landbrug på flere af de områder, hvor der tidligere voksede solsikketræer. Endelig er nye plantearter kommet til og de konkurrerer med solsikketræerne om lys og plads.

Dette har betydet, at nogle af solsikketræ-arterne er uddøde, og de der er tilbage er truede. En af de uddøde arter prøver man i dag at genoprette. Det kan man, fordi biologer i Københavns Botaniske have har opmagasineret nogle frø, der blev indsamlet inden de sidste planter på Galapagos uddøde. Og fordi man på den ø, hvor man vil udsætte planterne, har fjernet alle geder, grise og æsler.

Mange af de andre truede endemiske planter har været udsat for samme påvirkning som Solsikketræerne. For opuntia-kaktus er der endnu et problem: Kaktussernes forplantning er altid foregået ved at de lokale dyr spiser kaktussernes frugter, og spreder frøene med deres efterladenskaber. Hvis de lokale dyr er i tilbagegang eller endda forsvinder, er det ikke sikkert, at de nye arter er i stand til at sørge for frøenes spredning. Når Opuntia-kaktussen forsvinder, vil endemiske dyr også være truet. De er nemlig afhængige af den mad de får fra kaktusserne.

Se mere om planter på Galapagos i videoklippet

Om flere planters overlevelse på Galapagos se projektet Botanik på Galapagos