Dykker man ned under havoverfladen, åbenbarer der sig en verden af mange hundrede søjler i alle størrelser og mangeartede former. I toppen af de højeste søjler breder søjlevæksten sig ud i flere meter brede tallerkenformerede strukturer, mens resten af søjlen har form som et slankt spir. Ny vækst af ikait ses især i toppen af søjlerne, men kan også observeres som fingerlignende udvækster andre steder på søjlerne. Den nydannede ikait står tydeligt frem som snehvide krystaller uden algevækst i modsætning til de grågrønne og røde algedækkede ældre dele af søjlerne. Søjlerne står enten enkeltvis eller i grupper med fælles rod. De mange forskellige søjleformer har givet anledning til kreative navne som Atollen, Rundetårn, Tvillingetårnene, Lejrfeltet, Vikingen m.v. Dykkerne fortæller da også samstemmende, at det er nemt at få fantasien på gled, når man dykker mellem søjlerne.

- Afhængig af lys og vejr kan søjlerne enten være som en oase under vandet eller virke skræmmende og livagtige. Det er nemt at forestille sig, at det er afdøde nordboere, der står på fjordens bund. Og de kan godt virke lidt uhyggelige, beretter Rolf Darville med et glimt i øjet.

De højeste søjler er omkring 20 meter og op til flere meter i bredden. De står alle i inderfjorden, hvor vanddybden er maksimalt 25 meter, og de højeste vokser op til 1-2 meter under havoverfladen. Det synes enten at være fjordisens tykkelse i vintermånederne eller ferskvandslaget i toppen af vandsøjlen, som begrænser søjlernes vækst. Antallet og fordelingen af søjler i fjorden er blevet undersøgt af geofysikere fra Imperial College i London. Paul Seaman fortæller:

- Med geofysiske målinger har vi opgjort, at der er ca. 678 søjler på en meter og derover. Dertil kommer et ukendt antal søjler på under en meter. Søjlerne står inden for et meget velafgrænset område på 0,75 km2 i den inderste del af fjorden. Det er ikke lige til at sige, om de står i en bestemt trend, men jeg er selv overbevist om, at de følger sprækkezonerne i fjorden.

Ud over søjlerne adskiller Ikkafjorden sig fra andre sydgrønlandske fjorde ved at være meget lavvandet i inderfjorden. Ikkafjorden er af samme årsag navngivet med det grønlandske ord ’Íka’ (efter gammel grønlandsk stavemåde), som betyder lavvandet. Til sammenligning er nabofjordene, som f.eks. Arsukfjorden, typisk flere hundrede meter dybe med stejle fjeldsider helt ned til bunden. I virkeligheden kan fjordens lave dybde være endnu en afgørende faktor bag, at søjlerne kan dannes. Det er svært at vide, om det hydrologiske kredsløb i Ikkafjorden, der bringer vand fra toppen af fjeldene ned til kildevældene i fjordbunden, havde fungeret lige så godt ved 200 meters dybde som ved de nuværende 25 meter.

Ikkafjorden er 13 kilometer lang og op til to kilometer bred. Fjorden har en række undersøiske tærskler, der deler fjorden i en otte kilometer lang yderfjord med dybder på 175 meter og en fem kilometer lang inderfjord med dybder på maks. 25 meter. Søjlerne står over en strækning på 1500 meter i inderfjorden, hvor tærsklerne beskytter dem mod isbjerge og dyb havcirkulation.

Ikkafjorden er formet af istidens gletsjere, der har slebet fjorden til dens nuværende udseende. Sandsynligvis smeltede den sidste gletsjer i Ikkafjorden for ca. 8.500 år siden ved sidste istids afslutning. I nutiden er der ingen gletsjere, der kælver i Ikkafjorden, og det sikrer søjlerne imod at blive væltet af isskosser fra kælvende isbræer. Det har uden tvivl stor betydning, at søjlerne er beskyttet mod drivende isbjerge. Hvis vi ser bort fra klimaforandringernes mulige påvirkning, så er det kun menneskelige handlinger som dybtgående både eller løsrevne ankre, som for alvor kan true søjlerne. Af samme årsag har Ivittuut kommune indført restriktioner for sejlads i fjorden.