Der er en stor samling dokumenter og bøger fra 1700-tallet i museumsbiblioteket for Maharaja Serfogis’ Saravati Museum i Thajavor, delstaten Tamil Nadu i det sydlige Indien. Samlingen indeholder blandt andet palmeblade med inskriptioner på sanskrit. Der er en meget lang tradition i Indien for at samle litteratur. Det betyder at mængden af information om mad og medicinske planter er enorm. De ældste skrifter daterer helt tilbage til 1700-1500 f. Kr. Der er også skrifter fra det første årtusinde f. Kr. skrevet i pre-Aryan sprog.

Forskellige forskere har studeret kilderne. Det viser sig at der har været handelsforbindelser mellem Indien og Europa allerede i forhistorisk tid. I den tidlige middelalder kom der folk fra Italien, Frankrig, Tyskland og Portugal til Indien, og disse beskrev både planter og madvaner set fra et europæisk perspektiv. Nogen af disse kilder findes på biblioteket.

I Maharaja Serfogis’ palads i Thajavor var der tradition for at have tre adskilte køkkener: et fuldstændig ikke-vegetarisk (Marati), et fuldt vegetarisk (Brahmin), og et engelsk eller europæisk. Så under fine omstændigheder, hvor det var økonomisk muligt, har der altså været strenge regler om mad kultur i kolonitiden.