Observationer af CO2 fra Galathea 3 | VG3
Projecter »
Her fokuseres der på Risø DTUs målinger af pCO2 langs en del af Galathea-ruten, på etape 4 fra Nuuk i Grønland til Azorerne.
Havvandet kommer ind 4 m under havniveau. Figuren viser Vædderen i tørdok i Stavanger med vandindtaget synligt.
CO2 i havvandet blev som nævnt målt ved hjælp af en equilibrator.
Equilibratoren er i princippet bare et lille brusekammer. Havvand pumpes løbende ind i et lukket kammer (et stort glasrør), som ikke har kontakt til atmosfæren udenfor. Vandet kommer ind i kammeret via et brusehoved i toppen. Bruseren bevirker at kontaktfladen imellem vand og luften i kammeret øges og der opnås derfor hurtigt en ligevægt imellem vandet og luften i kammeret. For yderligere at øge kontaktfladen imellem luft og vand er der små glasringe i glaskammeret som vandet løber nedover.
Partialtrykket af CO2 i luften i equilibratoren er således det samme som partialtrykket af CO2 ved havets overflade, under forudsætning af at det er overfladevand, der opsamles og måles på. Luft fra Equilibratoren suges ind i et instrument, der ved infrarød absorption måler indholdet af CO2.