Naturgeografisk baggrund: orkaner | VG3

Projecter »

Naturgeografisk baggrund: orkaner

Med sin placering i den tropiske del af Atlanterhavet passeres de vestindiske øer næsten årligt af en eller flere orkaner.

DSC01562.JPG

Naturgeografisk baggrund

WINMARGIN_1_S.jpg

De vestindiske øer i den tropiske del af Atlanterhavet (Fig 1) plages ofte af orkaner. Disse opstår, når havtemperaturen overstiger 27°C, og dannes typisk i perioden juli til oktober. Også atmosfærens storskala cirkulation påvirker størrelsen af orkaner og frekvensen på deres forekomst. Siden 1995 har området oplevet en kraftig stigning i orkanaktivitet, og det diskuteres i dag, hvorvidt denne stigning skal tilskrives global opvarmning, eller en naturlig (ca 60 år) cyclicitet i Nordatlanten. Forekomsten af orkaner var således også stor i 1930’erne, hvor også andre ændringer i Nordatlanten minder om det, vi oplever i dag. Udover vindhastigheder på op mod 70 m/s forårsager heftige regnmængder på op til 500 mm på få timer store skader. Under passagen af Hurricane Hugo i 1989 var Sct Thomas uden vand og el i flere måneder. På Sct Croix blev 3 dræbt, og over 85% af øens boliger erklæret ubeboelige, ligesom mindre en 10% af el-masterne stod efter Hugos rasen. Andre orkaner med store skader til følge inkluderer Andrew (1992), Katrina (2005) og seneste (2007) Dean.

WINMARGIN_2_S.jpg

De Vestindiske øer er placeret det eneste sted i Atlanterhavet, hvor der foregår plade-subduktion, idet den Caribiske plade langsomt glider ind under den Nordamerikanske (Fig 1). Området er kendetegnet ved en bred zone af strukturel deformation omkring pladegrænsen med deraf følgende jordskælvs- og vulkanaktivitet. Jordskælvene har i flere tilfælde udløst tsunamier, blandt andet i november 1867, hvor flere skibe, der lå for anker ved Sct Thomas, blev ødelagt og mange mennesker omkom. Den tektoniske aktivitet har haft afgørende betydning for regionens bathymetri (dybdeforhold) og dermed for den oceanografiske cirkulation. For eksempel er den 4800 m dybe Anegada-Jungfern Passage, der løber i en ØNØ-VSV retning mellem hovedgruppen af de Vestindiske Øer, sandsynligvis dannet i forbindelse med en sideværts forkastning. Den dybeste del af passagen kaldes Det Vestindiske Trug, og findes mellem Sct Thomas og Sct Croix. Passagen er en afgørende transportvej for udvekslingen af vand mellem det Caribiske Hav i syd, og Atlanterhavet i nord. Det varme og saltrige vand fra syd og øst strømmer gennem passagen i overfladen, mens der under 700 m findes koldere og mindre saltrige vandmasser fra den sydlige hemisfære (’Antarctic Intermediate Water’). På vanddybder af mere end ca. 1000m findes en sydlig strøm af koldt vand, der kommer fra området nord for Island og Labrador Havet, hvor dybvandsdannelse foregår. Vand fra det Caribiske Hav er den primære kilde til Golfstrømmen, der har stor indflydelse på klimaet på vores breddegrader og er ansvarlig for det milde vinterklima herhjemme

Fig3.jpg

I modsætning til de fleste andre caribiske øer består de ældste aflejringer på Sct Croix (hvor feltarbejdet beskrevet i nærværende projekt foregik) ikke af magmatiske bjergarter men af sedimentære, formentlig dannet i sen-Kridt som en del af et stort sedimentations bassin (Nagle and Hubbard, 1989). Disse bjergarter, der i hovedsagen udgøres af mudstones, sandsten og kalksten, danner to højtliggende områder, et i den vestlige og et i den østlige del. De menes dannet for mellem 170 og 110 millioner år siden. Siden deres dannelse er de ved tektonisk aktivitet blevet skubbet op og vippet til deres nuværende position. Øens midterste del består af en såkaldt gravsænkning, dvs en blok, der ved forkastning af jordskorpen forårsaget af strækning, synker ind (Fig 3).

Tropiske orkaner
Havtemperatur,
Havoverfladens temperatur, Sea Surface Temperature, SST, registreres løbende ved hjælp af satellitmålinger. På den måde kan følge udviklingen fra dag til dag. Endvidere kan man tydeligt se den årstidsmæssige variation. Overvågningen af SST er vigtig da de tropiske orkaner først kan udvikles når havtemperaturen er > 27°C.

Golfstrømmen
Golfstrømmen har sit udgangsområde i det Caribiske havområde. Gennem geologisk tid har der formodentligt være store variationer i hvor fremtrædende denne varme havstrøm har været.

039_03_gulf_stream_ll_class.png
039_03_gulf_stream_ll_class_leg_EN.jpg
    Fig.4. Golfstrømmen vist ved data for maj     måned for årerene 2002, 2004 og 2004.
    Kilde: NOAA.

Golfstrømmen fører varmt havvand mod nordvesteuropa og er med til at bestemme klimaet her. Perioder med en svækket golfstrøm har medført dramatiske fald i middeltemperaturen og har medvirket til at istider opstod.
Tropiske orkaner, hurricanes, hærger det caribiske område. De bevæger sig mod vest og kan på deres bane ramme øerne i det Caribiske hav. I år 2005 var der ekstra mange orkaner i området.

720p3rd_section.10400_web.png

Animation
Link til NASA hvor man kan se animation af SST og orkaner fra 1. august til 31. December 2005. December, året med 27 orkaner! Kilde: http://svs.gsfc.nasa.gov.

Man kan vælge mellem at se en skyfilm alene eller en animation, hvor skyer og dermed orkaner vises sammen med SST. Det sidste anbefales.