Den ældste danske kogebog er fra 1616, altså samme år som Det Ostindiske Kompagni blev grundlagt og det år hvori man begyndte at samle midler ind til Ove Geddes ekspedition. Tydeligvis var der allerede på denne tid en stor viden om krydderier fra fjerne lande. Det må dog antages at det kun har været blandt aristokrati og kongefamilie at denne viden blev omsat i egentlige retter. De fleste i Danmark har levet af en enkel og beskeden kost.

Den gamle kogebog (skrevet af anonym) har lange lister over krydderier: Nogle af dem kommer fra troperne. Andre er lokale men kræver dyrkning og viden. Der er nævnt følgende krydderier: kommen, anis, koriander, dild, fennikel, lavendel, salvie, rosmarin, mynte, laurbærblade, nellike, peber, saffron, timian, marjoram, ingefær, kardemomme, muskat, kanel, isop, malurt og angelika-rod.

Ved at se på billedet af den gamle kogebogs forside, en fornem kvinde i stivet krave, antydes det at modtageren af kogebogen har været fine folk, snarere end at denne kvinde selv har lavet maden. Det har hun haft tjenestefolk til.

De arkæobotaniske fund af peber tidligt i Europa er fra 1200-1300 tallet. Længere mod nord f.eks. i det nordlige Tyskland er det kun i fornemme bygninger at der er fundet peber i middelalderen.

Den ældste middelalder kogebog i Europa er fra ca. 1300 og den er skrevet på dansk. Den opbevares i Rigsarkivet. Bogen er formentlig afskrevet fra en fransk kogebog fra 1200, der var blevet oversat til hollandsk. Bogen indeholder opskrifter med indiske krydderier såsom nellike, muskat, kardemomme, kanel og peber. Der er sjældne arkæobiologiske fund af disse krydderier i 1200-1300 tallet fra bl.a. det nordlige Tyskland og det nordlige Polen samt Estland. Disse områder var tæt knyttet gennem Hansestæderne. Indtil nu er der ikke fundet mange krydderier i danske middelalder-udgravninger, men nye udgravning kan ændre dette billede.
.