Hvilken betynding har DOM? | VG3
Projecter »
Overfladevandet
Man kan se at værdierne svinger meget i overfladen. Det er højt omkring ækvator, lavere ved 30 grader nordlig og sydlig bredde og lavt længst mod syd og nord, men tilgængæld meget højt ved ca. 50 grader nordlig og sydlig brede. Ser man på de områder, hvor jordens planteproduktion er størst er der en tydelig sammehæng, idet der netop omkring ækvator og omkring 50 grader nordlig og sydlig breddegrad er områderne med den største planteproduktion, både på land og i havene.
Dybhavet
Værdierne i dybden viser en tydelig gradient med høje værdier i nord og lave værdier mod syd.
Når man studerer de globale havstrømme, ser man generelt en varm overfladestrøm fra syd mod nord og en kold undervandsstrøm fra nord mod syd. Dette afspejles i koncentrationerne af dybvands DOM.
I dybhavet forsvinder 0,14 % af DOM hvert år. Transporten fra nord til syd tager 800 år og koncentrationerne af DOM kan beregnes ud fra absorptionskoefficienten. DOM nedbrydes langsom og bliver til CO2.
Det globale kulstofkredsløb
Atmosfæren indeholder 775 Gt og opløst organisk stof i havet indeholder omkring 700 Gt
Perspektivet er :
Meneskenes udledning af CO2 = 6,2 Gigatons/år
1% ændring af DOM-puljen = 700/100 = 7 Gigatons/år
10% reduktion af CO2 udledninger
= 0,1% ændring i DOM-puljen
Mængden af kulstof bundet i opløst organisk stof (DOM) svarer til mængden af kulstof i form af kuldioxid i atmosfæren, men man ved meget lidt om de forhold, som styrer dannelse og omsætning af DOM i oceanerne og dermed, hvad der bestemmer koncentrationen. Puljens kolossale størrelse betyder, at selv små forskydninger vil påvirke det globale kulstofkredsløb. Således vil en 1% stigning i den årlige nettonedbrydning af DOM i havet betyde en større produktion af kuldioxid, end den mængde, der kommer fra menneskeskabte kilder.
Da alle processer som danner og nedbryder DOM påvirkes af fysiske forhold, fx temperatur, lys og havstrømme, er det sandsynligt at balansen mellem dannelse og nedbrydning af DOM også vil forskydes når klimaet ændrer sig. Mennesket er begyndt at ændre ved de grundlæggende betingelser for liv på jorden. Når vi gør det, bliver det meget vigtigt at vi forstår verden omkring os, så vi kan forstå konsekvenserne af det vi gør – i hvert fald prøve. Her er det en god ide at tage fat i den store pulje, fx DOM i verdenshavene.