Luftens temperatur
Luftens temperatur fortæller os om det er koldt eller varmt. Temperaturen udenfor afhænger af tidspunktet på døgnet samt årstid og klima.
Temperaturen kan måles med:
- et termometer. Her er anbragt en væske (fx sprit) som udvider sig, når det bliver varmt. Temperaturen kan dernæst aflæses på en skala.
- et digitalt termometer viser temperaturen med tal i et elektronisk display.
- en lasertermometer – eller infrarødt termometer, der fungerer ved at opfange den energi der udsendes fra alle objekter.

Overfladen har betydning for optagelse af varme
Lufttemperaturen nær Jordens overflade afhænger af, hvor varm landjorden eller havet er.
Ikke alle stoffer opvarmes lige hurtigt. Der er stor forskel på hvor godt de forskellige overflader absorberer (optager) varmen. Sne optager fx meget lidt varme, fordi den hvide farve reflekterer Solens stråler.

Årstider har betydning for temperaturen

Det er varmere om sommeren end om vinteren. Årsagen er, at Jorden drejer rundt om Solen, og hælder ind mod Solen om sommeren.

Solen oplyser altid den ene halvdel af Jorden (faktisk lidt mere, fordi lyset spredes ). I det hele taget er grænsen for lys noget flydende.
I Danmark – det tempererede klimabælte har vi fire årstider - sommer, efterår, vinter og forår
I det subtropiske og tropiske bælte er der for det meste kun to årstider,- regntid og den tørre periode (tørke).
I polar egne er der også sommer og vinter, men sommeren er meget kort, og ikke særlig varm.

Luftfugtighed
Luften indeholder vanddamp. Det kan måles med et hygrometer. Luftfugtighed måles normalt i procent vanddamp i luften: Man måler den relative fugtighed, som angives i % af det maximalt mulige indhold.
Man kan også måle den absolutte fugtighed, som angives i gram vand pr. kubikmeter luft.

Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Om sommeren er luften udenfor derfor ikke bare varm, men også fugtig. Og på samme måde om vinteren, selvom der er mere nedbør er luften alligevel mere tør.
Indenfor bør luftfugtigheden helst ikke overstige 65 % om sommeren, og den bør kunne holdes på under 45 % om vinteren.

I 1783 opfandt man et hygrometer, der var baseret på et hår. Man fandt nemlig ud af, at hår bliver op til 3 % længere i fugtigt klima. I et hårhygrometer kan hårets udvidelse / sammentrækning være til grund for en skala om fugtighed. Grankogler trækker sig også sammen og udvider sig med fugt i luften. De kan derfor også bruges til at måle fugtighed med.

Nedbør
Fra havet sker der hele tiden en fordampning, men også fra jorden, planter, dyr og mennesker. Der er hele tiden vanddamp i luften. Nogle steder er der meget vanddamp i luften (fx over havet) andre steder er der næsten intet vanddamp i luften (fx over en ørken).
Når der er for meget vanddamp i luften fortættes det til vand og falder ned som regn, slud, hagl eller sne – eller nedbør som det kaldes med ét ord.

Temperaturen falder med højden – tænk på at der er sne på toppen af de rigtig høje bjerge.

Vanddamp, der fortættes til vand afgiver den energi der oprindeligt gik til at fordampe vandet. Når luft mættet med vanddamp stiger og dermed bliver køligere, vil vanddampen fortættes. På den måde afgives energi til den omkringliggende luft, der bliver en lille smule varmere. Derfor falder temperaturen ikke så drastisk med højden, når der er vanddamp i luften.

Temperaturen falder ½ grad for hver 100 meters stigning, når luften er mættet med vanddamp. Temperaturen falder 1 grad for hver 100 meters stigning, når luften er tør.

Under alle omstændigheder vil vanddampen afkøles og fortættes til skyer. Til sidst vil fortætningen være så kraftig, at vægten af vanddråberne eller iskrystallerne gør, at de falder til jorden som nedbør. Det kan være som regn, sne, slud, hagl eller dis – alt afhængig af temperaturen.
Mængden af nedbør angives i millimeter: mm.
1 mm nedbør svarer til 1 liter på et grundareal på 1 m².

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Derfor regner det nogle gange, når luften bevæger sig opad, hvor der er koldere.

Det kan være fordi luften møder bjerge, der tvinger den opad, hvor der er koldere. Den slags regn kaldes stigningsregn. De findes fx i Sydamerika, hvor vestenvinden tvinges opad af Andesbjergene.

Vind
link til vindklima (opdateres senere).