I meteorologien har man traditionelt brugt to ens termometre til at bestemme fugtigheden, et vådt og et tørt. Omkring det våde anbringes et fugtigt klæde. Og når vandet fordamper, vil det bruge varme, som tages fra termometret. På den måde viser det våde termometer en lavere temperatur end det tørre termometer. Forskellen er et mål for, hvor meget vanddamp, der er i luften. Jo større temperaturforskel desto mere tør er luften – og jo lavere er luftfugtigheden.

1. Lav selv eksperimentet
Tag to ens termometre. Det ene skal være tørt. Det andet vikler du lidt stof rundt om, og fugter dette med vand fra et glas (stuetemperatur), så det hele tiden er vådt. Aflæs temperaturen på begge termometre – og noter.
Temperaturforskellen er ikke et præcist tal for luftfugtigheden.
Den er et relativt tal som kan bruges til at lave sammenligninger med forskellen målt andre dage. Jo koldere det våde termometer er, des tørrere er luften (fordi mere vand fordamper og det år varmen til at fordampe fra termometeret)

2. Naturlig fugtighedsmåler
Find en stor grankogle, fx fra et fyrtræ. Læg mærke til at den åbner sig når det er tørt – og lukker sig, når det er fugtigt. Lav evt. en fugtighedsmåler ved at lime en pind på koglen, som vist på billedet. Den dag billedet blev taget var det smukt vejr – pinden peger mod symbolet med en sol.- . Lav evt skalaen udfra et rigtigt hygrometer.

3. Man kan også få digitale fugtighedsmålere, der blot giver et tal på hvor mange procent luftfugtigheden er.

Hvis du samtidig måler temperaturen kan du finde ud af hvor meget vanddamp der præcis er i luften.

Denne graf viser hvor meget vanddamp der maksimalt kan være i forhold til temperaturen. Man kan aflæse, at der ved 20 grader kan være 17 gram vanddamp pr kubikmeter. Hvis fugtmåleren viser 50% kan man regne ud at der er 50% af de 17 gram – altså 8½ gram vanddamp pr kubikmeter.,