Varmfronter og koldfronter
- når kold og varm vind mødes, opstår regnbyger

Hvor kold og varm luft mødes, får vi varmfronter og koldfronter. Varme stiger opad, fordi varm luft er lettere end kold luft. På den måde vil den varme luft bevæge sig ovenpå den kolde. Det sker i en glidende bevægelse, og den varme luft skubber den kolde foran sig til at starte med. På den måde skabes en varmfront. Varmfronter giver ofte nedbør.

Tegnet for varmfront er:

Dette er et tværsnit af en varmfront:

Kold luft er tungt, så det vil mase sig sammen under den varme luft. På den måde presses den varme luft opad. Det kan være mange kilometer. På den måde skabes en koldfront. Koldfronter kan give byer.

Tegnet for koldfront er:

Dette er et tværsnit af en koldfront:

Når en varmfront og en koldfront støder sammen – det vil sige at den ene overhaler den anden, så får man en sammenstødsfront – en såkaldt okkluderet front.

Tegnet for en okkluderet front er:

Dette er et tværsnit af en varmfront og en koldfront der er stødt sammen – en okkluderet front:

Så når et frontsystem blæser hen over Danmark kommer der som regel regn med.

Luft
Vi kan føle den, og høre den, men ikke se den – det er luften. Den er der overalt og vi er nødt til at indånde den for at leve. Jorden er omgivet af et luftlag. Det kaldes atmosfæren. Tyngdekraften sørger for, at atmosfæren holdes på plads, ellers ville den slynges ud i rummet.

Atmosfæren består af forskellige farveløse gasser. I daglig tale kalder vi dem bare for luft.

Luftart i atmosfæren	Kemisk formel	Andel af atmosfæren
Nitrogen (kvælstof)	N2	78,1 %
Oxygen (ilt)	O2	20,9 %
Argon	Ar	0,9 %
Kulioxid	CO2	0,036%
Neon	Ne	0,0018 %
Helium	He	0,0005 %
Methangas	CH4	0,0002 %
Krypton	Kr	0,0001 %
Hydrogen (brint)	H2	0,00005 %
Dinitrogenoxid	N2O	0,00003 %
Kulmonooxid	CO	0,00002 %
Xenon	Xe	0,000009 %
Ozon	O3	0,000002 %

Atmosfærens luft er tættest eller tykkest nær jordoverfladen. Jo højere vi kommer op, des tyndere bliver luften.

Luft er tungt, for hver kvadratcentimeter vi har på Jorden presser luften med et tryk svarende til 1 kilogram. Luftens vægt presser alt ned. Det kaldes lufttryk. Lufttrykket er ca. 1 kg pr cm3.

Lufttryk

Luftens tryk kan fortælle noget om vejret. Det er vægten af den luft, der presser ned på Jorden, som kaldes lufttryk. Luftens tryk måles med et barometer. Barometre kan se ud på forskellige måde.
Et stuetermometer kan se således ud:

Nå man taler om vejr, angives lufttryk med enheden hektopascal: hPa.
Det normale lufttryk ved havets overflade er 1013 hPa.

Der er ikke et jævnt tryk over hele Jorden. Nogle steder samler der sig mere luft – der opstår et højtryk, andre steder samler der sig ikke så meget luft – der opstår et lavtryk:

Højtryk og lavtryk

Varm luft er let og kold luft er tung. Årsagen er, at varme giver bevægelse, så med varme spredes luftens molekyler. Der bliver større afstand mellem de enkelte molekyler – og færre luftmolekyler pr m3..
Lavtryk opstår, når den varme, lette luft stiger til vejrs. Længere oppe i atmosfæren er der køligere, så luften bliver afkølet. Det giver såkaldt dårligt vejr.

Kulde sænker bevægelse, så i den kolde luft samles luftens molekyler så der er mange luftmolekyler pr m3..
Højtryk opstår, når den kolde og tunge luft synker sammen. Den kolde luft synker ned, hvor der er lidt varmere. Dermed bliver luften opvarmet. Det giver såkaldt smukt vejr.

Naturen vil altid prøve at skabe en form for balance. Derfor presses luft fra områder med højt tryk hen mod områder med lavt tryk. Vi mærker det som blæst, og jo større forskel der er i tryk, des mere blæser det.

Solen opvarmer Jorden – land, hav og sø. Vand kræver mere energi for at opvarmes end land gør. Derfor bliver landområderne hurtigere opvarmet end havet. Når landområdet er varmere end omgivelserne (sø eller hav) vil der stige mere varm luft til vejrs over land end over vand. Der vil opstå et lavtryk over land.

Der vil opstå en vind for at udligne forskellen i tryk, så på jorden kommer vinden fra højtryk og går mod lavtryk.

Det er det samme der sker i kystområder: Når Solen har fået opvarmet landjorden opstår et lille lokalt højtryk og vi får en svag brise fra havet ind mod land i morgentimerne – en pålandsvind. Om aftenen er situationen omvendt: Landet køler hurtigere af end vandet, og på et tidspunkt er vandet så meget varmere end havet, at det er her lavtrykket opstår. Vi får en brise, der går fra land mod vand – om aftenen – en fralandsvind..