Sct. Croix ø blev erhvervet fra Frankrig i 1733, og blev derved føjet til de to øvrige øer, der ved besættelse kom under dansk besiddelse i henholdsvis 1666 og 1718. Købet af Sct Croix markerede startskuddet på en gigantisk sukker-succes. Således var halvdelen af Københavns import i midten af 1700-tallet vestindisk sukkermasse, der på de københavnske sukkerrafinaderier blev forvandlet til sukkertoppe.

Efter 1755 var sukkerraffinering Københavns vigtigste industri, og eksporten af sukker udgjorde omkring halvdelen af Danmarks samlede eksport. Eventyret varede i godt 100 år.

I den sidste halvdel af 1800-tallet mistede sukker sin betydning for øerne, da man fandt på at udvinde sukker fra roer i Europa. Endvidere mistede øerne, og især Sct Thomas, sin betydning for skibsfarten mellem Den Gamle og Den Nye Verden, da dampskibene efterhånden kunne sejle direkte til sine destinationer uden at skulle bunkre kul her. Hertil kommer, at opfindelsen af telegrafen betød, at skibe ikke længere behøvede centrale havne for at få besked om nye fragter.

Bedre blev det ikke af, at det engelske postvæsen i 1885 flyttede deres hovedkvarter i Caribien fra Sct Thomas til Barbados. Øerne gav ikke længere overskud, og allerede fra midten af 1800-tallet overvejedes et salg til USA, idet Abraham Lincoln ønskede en forpost i Caribien for at imødegå angreb fra Mexico. Imidlertid skulle der gå mere end et halvt århundrede inden salget blev realiseret.

Under 1. verdenskrig frygtede amerikanerne, at Tyskland ville besætte øerne og anlægge en ubådsbase. Da man også i Danmark frygtede, at Tyskland ville tage øerne, solgte man dem i 1917 til USA for 25 millioner dollars. Om end beløbet ikke synes af meget i dag, svarede det på daværende tidspunkt til en fjerdedel af det danske statsbudget. Pengene røg direkte i statskassen, og de fleste blev brugt på at redde Landmandsbanken, der krakkede få år efter.