Foraminiferer, der laver denitrifikation, bærer et lager af nitrat inde i deres celle. Lageret fungerer som en slags dykkerflaske. Når foraminifererne er tanket op med nitrat, kan de være begravet i havbunden i kortere perioder uden at have adgang til nitrat eller ilt. Med et lager af nitrat kan de også overleve perioder på havbunden, hvor der hverken er ilt eller nitrat tilstede.

Forskerne på Galathea 3 interesserede sig for, hvor udbredt respiration med nitrat er blandt eukaryoter og hvilken rolle foraminifererne spiller i kvælstofkredsløbet. Derfor målte de, hvor meget nitrat foraminifererne indeholdt, og hvor hurtigt nitraten blev denitrificeret.

Man kan måle, hvor meget denitrifikation foraminifererne laver, ved at placere enkelte dyr i et lille rør med iltfrit havvand. Man tilsætter derefter gassen acetylen, der blokerer sidste trin i denitrifikationen, så foraminifererne danner lattergas (N2O) i stedet for dinitrogen (N2). Så placerer man en mikroelektrode, der kan måle lattergas (N2O) i forskellige afstande til foraminiferen, og idet man kender diffusionshastigheden for N2O, kan man beregne denitrifikationen, se figurer.

Prøv at løse opgaverne, hvor du selv skal beregne hvor meget denitrifikation foraminiferer laver på grundlag af forsøgsdata fra Galathea 3 ekspeditionen..

Du kan se to videoklip fra Galathea projektet.

Fotos: Signe Høgslund.