Der er flere forklaringer på den pludselige ændring af det marine miljø i Ordovicium. Hovedårsagen skal nok findes i at selve den Ordoviciske periode var bemærkelsesværdig. Perioden var kendetegnet ved, at alle de større landområder var adskilt af flere tusinde kilometre bredde oceaner. På grund af en meget kraftig pladetektonisk aktivitet, var verdenshavene på et af de højeste niveauer registreret i Phanerozoisk tid, måske op til 250 meter højere end det vi ser i dag. Dvs. at hvis et lignende hav skyllede ind over Danmark i dag, ville det eneste spor af vores land over havoverfladen, være de øverste 20-30 meter af Storebæltsbroens pyloner!

Ydermere bevirkede det høje havniveau at havet skyllede ind over kontinenterne og dannede store, fladbundede og lavvandede epikontinentale have, der slet ikke kendes fra nutiden. Samtidigt bevirkede den kraftige vulkanske aktivitet at såkaldte øbue komplekser fungerede som en slags oaser hvor liv kunne udvikle sig. Området i det nordlige Chile, ligger i et såkaldt baglandsbassin. Det vil sige et hav der ligger mellem et kontinent og en række af vulkanske øbuer.