Boremetode – vibra-coring
Under feltarbejdet indsamledes i alt ca. 40 meter sediment kerner fra samlet 20 boringer. Boringerne blev foretaget ved hjælp af den såkaldte vibra-core teknik (se f.eks Lanesky et al., 1979), hvor en betonvibrator spændes fast for enden af et aluminiumsrør (i dette tilfælde 6 m langt), der ved hjælp af en trefod rejstes til lodret position (Fig.1).

Fig. 1. Vibra-coring. En betonvibrator fastspændt    øverst på et 6 m langt aluminiumrør overfører    vibrationerne til rørets spids, der ved    tyngdekraftens hjælp synker ned. Vandsprøjtet    hvor røret forsvinder ned i vandet skyldes rørets    vibrationer.	Fig. 2. Geografer på hårdt arbejde i Altona Bay. (OBS, billedet er ikke fra Altona Bay, men fra Salt River lidt vest for studie området.)

Når vibratoren tændes, overføres vibrationerne til røret, der ved tyngdekraftens hjælp synker ned i sedimentet. Det skyldes, at vibrationerne ved rørets spids nærmest får det vandfyldte sediment til at opføre sig som en tyktflydende væske. Teknikkens princip kan man selv afprøve ved at stille sig i vandkanten på stranden og vrikke med fødderne, hvorved man lige så stille synker ned i sandet. Når røret er kommet så langt ned i sedimentet det kan, hvilket typisk er mellem 2 og 5 meter, monteres en talje på trefoden og rørets ende fyldes med vand og forsegles med en prop. Ved efterfølgende ophejsning af røret med taljen bevirker proppen, at der skabes undertryk i røret, så sedimentet ikke falder ud for neden.

Klik under video for at se en prøveboring med vibro-coring ved Sct. Croix.