Atmosfærens sammensætning har gennemgået dramatiske forandringer siden før-industrielle tider på grund af forøgede udledninger i forbindelse med menneskelig aktivitet som industri, transport, opvarmning, ændret anvendelse af jord og landbrug og afbrænding af biomasse.

Disse atmosfæriske forandringer viser sig ved aspekter som klima forandring (opvarmning af jorden relateret til drivhusgasser som CO₂ og CH4), luftforurening (f.eks. smog og sur regn), reduktion af ozon og åbningen af ozonhuller. Som reaktion på dette er flere internationale aftaler og protokoller dukket op, som Montreal og Kyoto protokollerne.

Det er vigtigt at overvåge atmosfæriske sporgasser og bestemme deres udbredelse og koncentration. Baseret på observationer fra jorden og de globale informationer fra satellitinstrumenter kan overordnede skøn af den verdensomspændende udbredelse af menneskeskabte og naturlige udledninger foretages.

Udvidelsen af nutidens overvågningsnetværk med satellitobservationer er meget vigtig i betragtning af at jord baserede udlednings opgørelser er karakteriseret af store usikkerheds momenter og punktvise.

Alle sådanne data vil give den kvantitative baggrundsviden til at vurdere gennemførelsen af nuværende protokoller, og de vil udgøre den basale informationskilde for fremtidige protokoller.

Fag: geografi, kemi og fysik gymnasier og hf.