Satellit- og GPS-målinger | VG3

Satellit- og GPS-målinger

Satellit- og GPS-måling af havets overflade på Galathea 3.

Når Jorden bliver opvarmet, stiger havniveauet. Dette har betydning for eksempel for, hvordan havstrømmene er placeret. Det er dog ikke klart, hvordan en havniveaustigning vil ændre på havstrømmenes placering. Derfor er det væsentligt, at kunne overvåge disse. Ved at kigge på afvigelser af havets højde, kan man se om, og eventuelt, hvor meget havstrømmene flytter sig. For Danmark vil det for eksempel være af betydning om Golfstrømmen ændres den ene eller den anden vej. En meget nyttig måde at overvåge havniveauet er ved satellitmålinger.

Et af formålene med Galathea3 ekspeditionen var at foretage præcise målinger af skibets position og bevægelse, samt målinger af havets overfladehøjde. Positionen blev målt med en GPS-modtager, som var fæstnet til et bestemt sted på skibet for at øge nøjagtigheden af målingerne. Man fandt så ved brug af INS og laser samt skibets nøjagtige position, højden af havoverfladen så præcist som muligt. INS er et naigationssystem som kan finde position og hastighed af et objekt i bevægelse, som her er havet.Ved at sammenligne resultater kunne man undersøge nøjagtigheden af de målinger af havoverfladen, som allerede var kendt fra andre observationsmetoder. Ved at måle højden af havoverfladen med GPS kunne man få en meget præcis højdemodel i det område, som skibet sejlede igennem.

GPS-modtagerne blev placeret på taget af broen på skibet på en sådan måde at ingen instrumenter eller andet skyggede for modtagerne. Ved at gøre dette kunne man opnå det bedst mulige signal. Det betød dog også, at modtagerne var placeret cirka 13 meter fra havoverfladen. Afstanden afhang af vægten og hastigheden af skibet. Da skibet bevæger sig under sejlads, vil man også se variationer i afstanden på grund af dette. Derfor blev der placeret en laser på siden af broen for at måle afstanden fra GPS antennen på taget til havoverfladen. Den blev placeret så langt fra vandet, at den ikke ville tage skade af saltvand i høj sø.

Figuren viser et billede af en Topex-Poseidon satellit.
Kilde: http://earth.rice.edu/MTPE/hydro/hydrosphere/how_images/topex.gif

Findes i: FyGeNV
satellit.jpg