Søg på Virtuel Galathea 3

Virtuel Galathea 3


Satellit altimetri

Der findes i dag en lang række satellitter til observation af jorden og dens tilstand. Disse jordobservationssatellitter kredser typisk rundt om jorden i 700 km højde med 25000 km i timen og foretager observationer hvert eneste sekund.

En type af disse kaldes altimetrisatellitter (eller højdemålingssatellitter). Disse er udstyret med en radar der udsender et signal mod et cirkulært område lige under satelliten med en diameter på ca 5 km.

Havniveau

Satellitten måler tiden det tager for signalet at blive returneret fra havoverfladen og ved kendskab til hastigheden af radarsignalet omsættes den målte tid til en afstand mellem satellitten og havets overflade. Denne måling kan foretages med en nøjagtighed på få centimeter. Da man kender satellitternes positioner kan man bestemme havets højde med få centimeters nøjagtighed.

TOPEX/POSEIDON satellitten har været i kredsløb siden 1992 (mere end 13 år) og i dag flyver 3 forskellige altimetrisatellitter:
- ENVISAT, der blev opsendt i marts 2002,
- Jason-1, efterfølgeren til TOPEX/POSEIDON, opsendt i december 2001.
- GEOSAT follow-on, opsendt i februar 1998.

Fag: geografi gymnasier og hf.

Findes i:


Havets højde

Faktorer som storme, lavtryk, tidevand eller global opvarmning påvirker havets højde på forskellig måde.


Variationer i højden af havoverfladen

Man har i de sidste 15 år fundet ud af, at havet er meget mere dynamisk end man troede.


Middelhøjden af havoverfladen

Havets middelhøjde varierer med adskillige meter globalt, således at vandet altid står nogle meter højere ved ækvator end ved polerne.


Signifikant bølgehøjde, observeret fra satellit

Altimetersatellitterne observerer også bølgehøjder. Der findes mange forskellige typer af bølger. De overfladebølger som bliver målt fra satellit er skabt af vindens træk i overfladen.



DTU DTU Space Risø DTU Københavns Universitet Københavns Universitet Danmarks Rumcenter Undervisningsministeriet GRAS ESA DMI Aarhus Universitet STV
VirtuelGalathea3 · Risø DTU · Vindenergi · Frederiksborgvej 399 · 4000 Roskilde · Danmark · vg3@VirtuelGalathea3.dk