Et bryllup er en ceremoni, hvorigennem to mennesker opnår offentlig anerkendelse som par. Måden, bryllupper holder på i forskellige kulturer, afspejler i nogen grad forskelle i den kulturelle opfattelse af, hvad et ægteskab er og hvem, der er involveret i det. I Danmark tænker man nok denne ceremoni som omhandlende lige præcis de to mennesker, der bliver gift. I Aceh tænker man også på de to mennesker, der bliver gift, men derudover er man meget interesseret i de to familier, som qua ægteskabet knyttes sammen.

I det følgende beskriver jeg, hvordan bryllupper holdes i Aceh. Beskrivelsen er baseret på et bryllup, som jeg har deltaget i, samt på samtaler med acehnesere om bryllupper.

Arrangerede ægteskaber

Ægteskaber er almindeligvis arrangerede i Aceh. Heri ligger ikke, at ægteskabet arrangeres hen over hovedet på parret, og slet ikke, at det arrangeres i modsætning til parrets ønsker. At ægteskabet er arrangeret betyder derimod, at familierne altid inddrages i ægteskabet.

Et af de første skridt i retningen af bryllup er, at en af brudgommens mandlige familiemedlemmer spørger brudens far, bror eller mandlig onkel om lov til, at brudgommen frier til bruden. Hvis dette accepteres, kan forberedelserne til brylluppet fortsætte.

Om arrangement af Fadhlis brors bryllup

En af min tolk Fadhlis ældre brødre havde fundet en kvinde, som han gerne ville giftes med, og som gerne ville gifte sig med ham. Men da kvinden forelagde sit ønske for sin familie, afslog de forslaget. Fadhli bliver i sin familie anerkendt som dygtig til at håndtere denne slags sager, og derfor tilkaldte broren og deres far Fadhli, som på det tidspunkt boede i Banda Aceh, til deres landsby, Birren.

Hele familien samledes i en rundkreds og diskuterede sagen. Fadhli sørgede for at få afklaret, at brorens ønske var dybtfølt, samt at ingen i den øvrige familie havde indvendinger. Derefter mødtes han med kvinden for at forklare hende, hvad hun gik ind til. Hun måtte acceptere, at hun giftede sig ind i en familie, som var mere fattig end hendes egen. Og hun måtte være klar over, at familien var mere interesseret i religiøse spørgsmål end de fleste familier er.

Elsker du, spurgte Fadhli, min bror så meget, at du også ønsker at gifte dig med ham under disse omstændigheder? Da kvinden bekræftede dette, arrangerede Fadhli et møde med en af kvindens onkler. Onklen tilhørte ikke kvindens allernærmeste familie, men var dog tæt nok, til at han ville kunne viderebringe et budskab til den tættere familie.

Fadhli forklarede onklen situationen, og lagde også vægt på, at det kunne have fatale konsekvenser, hvis de to ikke fik lov til at gifte sig med hinanden. Fadhlis bror havde således tidligere prøvet at blive afvist, og det havde ødelagt meget for ham. Også kvinden risikerede at blive slået ud, således at hun måske ikke ville kunne gennemføre sit studie.

Onklen gik derefter til kvindens nærmeste familie og forelagde dem sagen. Da noget tid var gået, opsøgte Fadhli familien, og igen fremlagde han sagerne grundigt. Kvindens familie var på dette tidspunkt blevet overbevist, og derfor gav de tilladelse til, at Fadhlis bror kunne fri.

Med til bryllupsfest i 'Kåres' landsby

Få dage efter ankomsten til "min landsby" blev jeg inviteret til et bryllup. Ved dette bryllup havde forhandlingerne været enklere, idet både mandens og kvindens familie umiddelbart havde indvilliget i ægteskabet. De to familier kunne derfor uden videre mødes for at arrangere selve brylluppets afholdelse.

Bryllupper deles her op i tre afdelinger. I den første afdeling bliver parret gift i moskeen. Ved den anden afdeling kommer brudgommens familie på besøg hos brudens familie, og ved den tredje afdeling kommer brudens familie til besøg hos brudgommens familie.

Ved alle tre arrangementer inviteres familie og venner såvel som ulama, ulamaens kone og landsbyleder. ”Ulama” svarer cirka til en præst i en dansk kirke. Landsbylederen er lederen af den administrative enhed, som i de fleste anliggender er tættest på landsbybeboernes dagligdag. Landsbylederen svarer måske til en borgmester i en lille dansk landsby i en tid, som ligger et godt stykke tilbage i historien. Hvis ægteskabet foregår mellem mennesker, som bor i forskellige landsbyer, inviteres ulamaerne og landsbylederne fra begge landsbyer. Hvis brylluppet foregår i en moske, som ligger i en tredje landsby, inviteres ulamaen fra denne moske også.

Brylluppets første afdeling

I det bryllup, jeg overværede, var de to parter fra forskellige landsbyer, og de valgte at blive gift i den største og mest berømte moske i Banda Aceh, som ikke ligger i nogle af parternes landsbyer. Medens folk er i moskeen, står tiggerne udenfor moskeen og taler sammen. Måske diskuterer de, hvordan de skal få mest muligt ud af de mange mennesker, som om et øjeblik vil strømme ud af moskeen.

Brylluppets anden afdeling

Jeg var inviteret af brudgommens familie, og derfor fulgte jeg med dem. De inviterede gæster møder op i brudgommens far og mors hus. Det er meget velanset at tage en bil med, hvis man kan få fat i sådan en.

Hos familien bliver gæsterne trakteret med the, kaffe, juice, sodavand (alkohol er forbudt i Aceh) samt kager og andre former for snack. Denne del af festen varer et par timer. Under denne del af festen, befinder brudgommen sig i et særskilt rum i huset. Her forbereder han sig på festen. Her ser du et billede af ham taget i dette rum.

Når tiden er inde organiseres afgangen til brudens familie. Brudgommens families gaver til brudens familie er pakket ind på en særligt festlig måde. Her er et billede af disse gaver.

Alle gæsterne placeres enten i en bil eller på en motorcykel, og i samlet flok tager de af sted. Undervejs har bilerne katastrofeblinkene tændt. Blinkene gør de enkelte biler og motorcykler til en samlet konvoj, som markerer størrelsen af brudgommens familie.

Fremme ved brudens hus organiseres optoget. Først kommer mændene fra brudgommens familie med deres families gaver. Sammen med dem går ulamaen og landsbylederen fra deres landsby. I midten af dette optog er brudgommen, som beskyttes mod solen med en paraply. Som anfører for denne flok går konen til den ulama, som viede parret. Hun bærer en flot udsmykket anretning bestående af farvede æg. Æggene skal angiveligt symbolisere og bringe frugtsommelighed til parret.

Dernæst kommer kvinderne fra brudgommens familie.

Brudgommen og bruden placeres på en trone inde i huset, som er blevet udsmykket til lejligheden. Min tolk, Fadhli, talte om udsmykningen som noget, der tilhørte landsbyen. Heri ligger implicit en opfattelse af et særligt tilhørsforhold til landsbyen, hvor deltagerne til bryllupper lader sig klæde i landsbyens farver, som de dermed repræsenterer. Denne noget romantiske ide om samhørighed i landsbyen er sandsynligvis et vigtigt element i mange menneskers opfattelse af livet her. Men faktisk var udsmykningen lejet i en butik.

Inde i huset, rundt omkring bruden og brudgommen, samles brudgommens familie, samt ulamerne, deres koner og landsbylederne. Billedet er ikke så godt, men man kan da lige se bruden og brudgommen i rummet længst inde i huset. Maden arrangeres flot i små skåle, som hele tiden bliver fyldt op.

Udenfor, men tæt op ad huset og adskilt fra gæsterne, sidder brudens familie.

De øvrige gæster sidder et lille stykke fra huset, med ansigtet vendt mod det. De er placeret under en parasol. Kvinderne sidder til venstre og mændene til højre. Gæsterne henter selv deres mad, og udskænkningen af maden opdeles også efter køn.

Blandt gæsterne er det kun kvinder, som giver den slags gaver, som er pakket ind. Denne slags gaver afleveres ved et bord, hvor giverne føres ind i en bog. Mænd giver en anden slags gaver, idet de enten giver penge eller nødvendigheder som eksempelvis en 25 kilos sæk ris. Pengene gives til det mandlige familiemedlem, som giveren er tættest tilknyttet. Det mandlige medlem opfører pengene i bogen over gaver, og lægger derefter pengene i en kurv ved gavebordet. Ved dette bryllup var kurven flot udformet som et lille guld-hus med hængelås.

Efter ca. to timer arrangeres hjemturen og gæsterne forlader festen.

Brylluppets tredje afdeling

Der ligger et stort arbejde i at arrangere et bryllup, og den nære familie, flere naboer og venner er i gang i flere dage før. På selve dagen er man i gang før syv om morgenen.

Ved dette bryllup har brudgommens familie sørget for dansere og musik. Danserne er børn fra deres familie. De har øvet på dansen i lang tid og den foregår efter min vurdering perfekt. Danserne er klædt i traditionel acehnesisk dragt, som også er lejet i en butik. Efter at mændene fra brudens familie har afleveret familiens gaver, kommer bruden sammen med kvinderne fra hendes familie. Bruden udviser alle tegn på ydmyghed: hun tager meget små forsigtige skridt og kigger sky ned i jorden. Bruden skal jo, som min tolk forklarede, rituelt set møde hendes ægtemands familie for første gang hos dem selv.

Inden bruden kommer ind på brudgommens families jord, mødes hun af danserne. Bruden får en stol at sidde på, og foran hende opføres dansen.

Dernæst modtager brudgommen bruden og dennes gæster. Han fører dem ind i huset, og ligesom hos bruden, er det kun gæsternes familie, som sidder inde i huset. De øvrige gæster arrangeres også på lignende måde, som hos bruden. En forskel mellem de to arrangementer er dog, at man her har sørget for musik (men denne forskel er ikke en del af bryllupstraditionen, men er et udtryk for de to familiers forskellige præferencer). Ingen danser til musikken, men flere af gæsterne optræder med at synge et nummer.

Efter et par timer slutter festen.

Det nyetablerede par har endnu ikke et hjem, som er deres eget. De sover derfor skiftevis i den ene og den anden af deres forældres huse. Der sover de under samme tag som ikke blot deres forældre, men også deres yngre søstre og brødre.