Øvelse 1. Miljøfarlige stoffer udgør en risiko for miljøet | VG3
Projecter »
Når man vurderer om et stof findes i giftige koncentrationer, sammenligner man sin prøve med forskellige kvalitetskriterier. Der findes tre forskellige kvalitetskriterier: Baggrundsniveau, miljøbeskyttelsesniveau og fødevareniveau.
Baggrundsniveauet angiver den mængde stof, der er naturlig tilstede i organismen. Miljøbeskyttelsesniveau angiver den laveste koncentration, hvor stoffet virker som en gift og derved udgør en risiko for havets økosystemer. Fødevareniveauet angiver den laveste giftmængde, hvor muslingen eller fisken udgør en risiko for mennesker hvis den spises.
I tabellen er vist nogle værdier for baggrundsniveau, miljøbeskyttelsesniveau og fødevareniveau for blåmuslinger og fisk.
Indholdet af miljøgifte i organismer angives på to måder. Enten per kg Våd Vægt (VV) dvs. per kg våd muslinge eller fiske væv, eller per kg Tør Stof (TS) dvs. per kg tørret muslinge- eller fiske-væv. Forskelligt væv indeholder forskellige mængder af vand og dermed tørstof. Muslinger består af ca. 20% tørstof. Fiskemuskler indeholder normalt omkring 22.5% tørstof, mens fiskelever typisk indeholder mellem 20% og 30%.
Tabeltekst 1. Kvalitetskriterier for blåmuslinger og fisk. Baggrunds- og Miljøbeskyttelses-niveauerne er fra Oslo-Paris konventionens kriterier fra 1997 og fødevareniveauerne er fra EUs forordning 1881 af 2006.
Blåmuslinger
Stof | Baggrundsniveau | Miljøbeskyttelsesniveau | Fødevareniveau |
Hg | 0,010 mg/kg VV | - | - |
Cd | 0,11 mg/kg VV | - | 1 mg/kg VV |
Pb | 0,19 mg/kg VV | - | 1.5 mg/kg VV |
Sum 7 PCB | 0.0017mg/kg VV | 0.05 mg/kg VV | - |
PAH’er | |||
Anthracen | - | 0.05 mg/kg TS | - |
Pyren | - | 10 mg/kg TS | - |
Benzo[a]pyren | - | 50 mg/kg TS | 0,01 mg/kg VV |
TBT | 0 | 0.1 mg/kg TS | - |
OBS: de 7 PCB’er der skal lægges sammen er PCB 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180.
Fisk
Stof | Baggrundsniveau | Miljøbeskyttelsesniveau | Fødevareniveau |
Hg | 0,007 mg/kg VV | - | 0,5 mg/kg VV |
Øvelse 1.a – Tungmetaller og TBT i muslinger
|
|
Øvelse 1.b. – Kviksølv i fisk
|
|
Øvelse 1.c. – Udvikling i indhold af TBT og PCB hos muslinger |
|