Det var et vigtigt mål at få nye dyr med hjem til samlingen på Naturhistorisk Museum. Nogle af de dyr vi indsamlede har været vist for publikummer på museet. Men langt de fleste er blevet sorteret ud i dyregrupper, lagt på glas med sprit og indsat i den store samling der ikke er offentligt tilgængelig. Sådan var det også med mange af de prøver der blevet taget under Galathea Ekspeditionen i 1950’erne.

Hvorfor gør man det? Som Statens Naturhistoriske Museum er det vores opgave hele tiden at udbygge vores forskningssamling. Danske og udenlandske forskere bruger samlingen til deres arbejde. Samlingen hjælper os med af forstå evolutionen af alle grenene på livets træ. Man kan f.eks. tage DNA prøver fra organismer der blev indsamlet i det forrige århundrede men som i dag er uddøde. Bl.a. derfor er det vigtigt at have en samling, der dokumenterer den forskellighed der findes på jorden og som er tilgængelig for nutidens og fremtidige forskere.

Nu hvor prøverne fra vores togt ligger i samlingen arbejder museets egne forskere med de arter som ligger inden for deres ekspertise. Nogle af dyrene er allerede ved at blive beskrevet som nye arter eller indgår i nye slægtskabsanalyser. Men andre kommer, ligesom prøverne fra den forrige Galathea ekspedition, til at ligge på sprit i måske 20-30 år inden en besøgende ekspert giver sig til at kigge på dem.