Skemaet viser uddrag af observationer gjort i forskellige højder på Makira regnskoven.

Kilde: The Endemic Avifaunal Biodiversity and Tropical Forest Loss in Makira, a Mountainous Pacific Island, Singapore Journal of Tropical Geography.

Obervationsstedets højde o h i m	20	60	350	600	820	920
Gulbåndet Frugtdue (Ptilinopus solomonensis)	C	C	C	C	C	C
Makirabusksanger (Cettia parens)				U	Fc	Fc
Makiraløvsanger (Phylloscopus makirensis)			U	U	C	Fx
Makiradrossel (Zoothera margaretae)			U	R	Fc	Fc

C: almindelig set daglig i flere end 10 individer
Fc: Mindre almindelig set daglig i færre end 10 individer
U: ikke særlig almindelig, ikke set daglig men i det mindste 1 gang i løbet af 4 dage
R: Sjælden set en gang ud af 6 dage eller mindre

Billede 31 mangler: Makirabusksanger. Foto: Michael Køie Poulsen

Hvilke arter er begrænset til et meget lille område? Hvilken art ses overalt? Hvad kan man sig om disse arters muligheder for overlevelse, hvis regnskoven i de lavere områder fældes og erstattes af plantager?

Øvelse:

Dette skal være et eksempel på hvordan man kan vurdere CO₂ udslip i forbindelse med omlægninger af store regnskovsområder. Her ved omdannelse af regnskov til plantage med oliepalmer mhp biobrændelsproduktion.
Beregn det antal år der går fra regnskoven er fældet, afbrændt eller plantet på tørvemosejord til den udsendte kuldioxid er optaget i plantevæksen igen.

De anvendte formler ses på figurerne til højre og er:

1) Beregning for fældning af regnskov

2) Beregning for afbrænding af regnskov

3) Beregning for beplantning af tørvemose

Værdierne i dette skema er hentet fra forskellige forskeres vurderinger.

Kilde: Biofuel Plantations on Forested Lands: Double Jeopardy for Biodiversity and Climate, Conservation Biology 23, 348-358.
Artiklen kan hentes her:
http://www.nordeco.dk/assets/346/Danielsen%20et%20al.%202008%20Double%20Jeopardy...%20Cons%20Biol.pdf

Variable	Værdi i ton/ha
Cf Naturlig regnskovs C-lager	254 C
Cop Oliepalme plantagens C-lager	91 C
CO2eq.min-die CO2 udslip fra fossilt brændstof (her dieselolie)	3,57 CO2
CO2eq.bio-die-a udslip af andre drivhusgasser ved produktion og behandling af palmeolie (ved fældning) feks det fossile brændstof som anvendes ved palmeolieproduktion fra kørsel med traktor, presning af frugter og transport af palmeolien med skibe fra Asien til Europa inklusive udledninger fra plantagens jordbund ifm jordbehandling under plantagedriften.	1,23 CO2
CO2eq.bio-die-b Udslip af andre drivhusgasser dog det samme som CO2bio men uden plantagejordbundens udledning af CO2 idet der i formel 2 og 3 jo allerede i tælleren er taget højde for udslippet fra jordbunden ved produktion og behandling af palmeolie (ved afbrænding)	1,18 CO2
Ctab Vurderet udslip fra jord ved afbrænding	19,7 C
Ctørv Vurderet lager af C i tørvejord i hele sydøstasien	42 Milliarder t C
Andre værdier:
Udbytte	3,67 ton råpalmeolie/ha/år
fbrand faktor for yderligere udslip af andre drivhusgasser	0,15
fcal korrektionsfaktor for forskel i kalorieværdien på dieselolie og palmeolie	1,13
Atørv det totale areal af tørvemoser i SØ Asien	27,1 millioner ha

Kendskabet til CO₂ tab ved afbrænding af jordbund i tropeskove er meget begrænset – og når man skal foretage den slags vurderinger er der ofte tale om et skøn. For ikke at blive beskyldt for at dramatisere, sikrer forskerne sig ved ikke at skønne for højt.

I beregningerne er der ikke taget højde for de indirekte effekter af plantage-ekspansion. F.eks. vil etablering af vejnet nemt føre til øget skovhugst og dermed øget udledning af drivhusgasser i andre tilstødende skovområder..