Naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling af regnskoven | VG3

Projecter »

Naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling af regnskoven

Hvad er fremtiden for regnskoven og dens beboere?

28 Storstilet tømmerhugst.JPG

Befolkningens levevis
Befolkningen på Makira er afhængig af regnskoven. Skoven fungerer som et ’supermarked’. Befolkningen lever af produkter fra skoven som grøntsager, frugter, fisk, nødder og dyr taget ved jagt. De jagede dyr er mest duer, finger pungdyr og vildsvin.
De tager dog også lønarbejde i plantagerne ved kysten. Indkomsten herfra bliver brugt til at betale for børnenes skolegang.

28 Storstilet tømmerhugst.JPG

Befolkningen i bjergene har stort set ingen pengeøkonomi, og den er helt afhængig af skovens produkter. Deres huse er bygget af skovens træer og deres føde kommer fra skoven.
Især højlandets befolkning har behov for beskyttelse af deres levevis.
Ejerforholdet til jorden er kompliceret. Jorden ejes af klaner eller familier. Ethvert medlem i klanen kan sælge træer til firmaer, der kommer forbi og tilbyder lidt penge for at få lov til at fælde træerne. Der er altså ikke nogen fast forretningsgang eller kontrol med fældning af regnskovens træer.

Plantager anlægges
Skoven i lavlandet omdannes til plantager af oliepalmer eller kakao, der berøver den naturlige fauna sine levesteder. På Makira er der regnskove i højt utilgængeligt terræn, der ikke er særlig efterstræbt af tømmerfirmaerne, mens den lavereliggende skov er det. Under ekspeditionen blev fuglene registreret i forskellige højder, så man kunne se hvilke arter, der kun befinder sig højt oppe og hvilke der også lever i lavlandet. Det blev konstateret at mange af de fuglearter der fortrinsvis lever i de højtliggende bjergregnskove også besøger den lavere liggende skov. Det kunne tænkes at deres overlevelse er afhængig af adgang til lavlandsskov.

Regnskoven må beskyttes
I forbindelse med forskernes ophold i højlandsbyerne fremkom befolkningens høvding med et ønske til ekspeditionsdeltagerne om at de skulle bruge deres resultater til at prøve at sikre området og dermed beboernes levevis. Det resulterede i at ekspeditionsdeltagerne udfærdigede en ansøgning til Unesco, hvor områdets unikke karakter nøje er beskrevet i forbindelse med de observationer der blev gjort, mens de var på øen.