Her ses skibet Vædderen , der sejlede på Galathea3-ekspeditionen. Fra broen, hvorfra skibet styres, og fra udkigstønden blev der fra morgen til aften holdt udkig efter havpattedyr. Alle observationer blev noteret.

Når der blev observeret hvaler, blev der kaldt til "Hvalrulle". Det betød, at mandskabet på båden vidste præcis, hvad de skulle gøre: Vædderen stoppede hovedmotoren og i løbet af ganske få minutter var en gummibåd sat i vandet. Forskerne kunne nu sætte kurs mod hvalerne med gummibåden, nedsænke deres undervandsmikrofoner og begynde at optage dyrenes lyde.

De mikrofoner man benytter til denne teknologi hedder hydrofoner. "Hydro" betyder nemlig vand og "fon" kommer af det græske phone, der betyder lyd eller stemme.

Der er nu udviklet en metode, der hedder Passiv Akustisk Monitorering (PAM). Her laves lydoptagelser med en akustisk datalogger, der kan sættes ud i havet i op til et år ad gangen. Metoden anvendes meget i Danmark, og er udviklet til at lytte efter marsvin og andre hvaler. Forskerne kan benytte PAM til at overvåge danske naturbeskyttede områder - såkaldte Natura 2000-områder. Her kan de se, om marsvinebestanden er sund, altså om der bliver ved med at være lige mange marsvin. PAM kan bruges til at beregne antal minutter med marsvinekliks per døgn og kan dermed også bruges til at udregne dyrenes døgnadfærd. Marsvin er mest aktive om natten.

Når man analyserer lyd måler man fx amplituden. Den fortæller om det er en svag eller kraftig lyd. En svag lyd har en lille amplitude på lydbilledet. En kraftig lyd har en stor amplitude, altså et højt udsving på lydbilledet. Her kan man se amplituden målt på 1 sekund. I begge tilfælde er her vist 1 Hz (Hertz), idet Hertz er antal svingninger per sekund:

Her er vist lydoptagelser fra en hval.

Kilde: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/delfiner-kan-adskille-arter-pa-deres-klik

Lydbilledet viser tre faser. De mange kraftige lyde bliver efterfulgt af svagere lyde. De kraftige lyde (stor amplitude) udsender hvalen ofte, når den er på jagt efter byttedyr. Denne fase kalder man derfor en search-fase. Kaldene er kraftige, men der er lidt pause imellem dem, når den leder. Når hvalen har opfattet, der er et bytte, så nærmer den sig byttedyret og sætter amplituden ned. Denne fase kalder man en approach-fase. I approachfasen kan man se at tiden mellem udsendelse af kliks falder i takt med at dyret nærmer sig byttet. Det er fordi hvalen udsender et nyt klik hver gang den har brug for at vide hvor byttedyret er. Til sidst udsender hvalen klikkene ekstremt hurtigt, med en endnu mindre amplitude. Denne fase kalder man Buzz-fasen. I denne sidste fase angriber og æder tandhvalen byttedyret.

Med PAM kan man også se den samme lydoptagelse fra hvalen vist på en anden måde. Det kan fx være frekvensen (målt i Hz) ud af x-aksen og energien på y-aksen. Energien kan være udtrykt ved hjælp af den målte decibel. Decibel er et mål for lydens styrke. Decibel forkortes dB. Ved at have forskellige målinger af samme lydoptagelse kan man blive klogere på hvalens kald.

Kilde: Line Anker Kyhn.

Når Vædderen sejlede langsomt langs en kyst blev et kabel med hydrofoner slæbt efter båden. På denne måde kunne man lytte efter de delfiner og marsvin, der svømmer kystnært. Og man kunne optage den generelle baggrundsstøj til brug for at undersøge hvor meget menneskeskabt støj der var i havet.

To steder på Galatheaekspeditionen blev der anbragt PAM-udstyr på havbunden. Det skete ud for øgruppen Kap Verde i Vestafrika og ud for Island. Formålet var at følge pukkelhvaler over en længere periode. Efter et halvt års tid ville man samle udstyret op igen, men der var kun en af disse optagere tilbage, og den havde desværre en fejl. De øvrige tre optagere, man havde anbragt, var ikke til at finde. Man regner med de er blevet fisket op af et trawlnet. Men som nævnt under "resultater" var der andre succeser med teknologien og ekspeditionen.

En nyere måde at studere hvalernes lyde på er at benytte en Dtag. Det er en lille datalogger, der gør brug af smartphone-teknologi. Det handler om at sætte teknologien (på størrelse med en mobiltelefon) fast på hvaler med fire små sugekopper. Man gør det primært fra båd med en lang stang.

En Dtag kan fx måle dyrets dybde, dets acceleration, placering i tre dimensioner, kompasretning og position med GPS samt optage dyrets klik og de returnerende ekkoer. Efter et par døgn falder måleudstyret af og sender et radiosignal, så det kan samles op til analyse og genbrug. Billederne man analyserer hedder ekkogrammer (echogrammer).

Her har man - ud fra analyse af ekkogrammer - fundet, at marsvin dykker og søger efter føde konstant. Det havde man næppe fundet ud af uden denne teknologi.

De marsvin man observerede havde flere tusinde buzz-faser i døgnet. Det viser at de indtager en utrolig mængde småfisk. Forskerne mener, det kan skyldes at de har mistet deres naturlige jagtområder med større fisk. Måske stresser marsvin for at finde føde nok. Resultaterne tyder i hvert fald på, at de er sårbare overfor ændringer i deres naturlige miljø, fordi de skal fange op mod 500 fisk i timen. Forstyrrelser fra mennesker kan dermed nedsætte marsvins muligheder for at fange fisk nok.

Få et indtryk af lydbilledet, hør et marsvin kalde og få en forklaring på ekkogrammet her: https://www.youtube.com/watch?v=4jAXDvaINPo