Havpattedyr er generelt pattedyr, der tilbringer det meste af tiden i havet. Kun få af verdens pattedyr lever i havet. Havpattedyr er, som pattedyr på land, hvirveldyr. Det betyder de har en rygsøjle. Desuden føder de levende unger, som dier mælk hos moderen. De har samme temperatur året rundt og de har lunger og skal dermed til overfladen for at ånde.

Havpattedyr er tilpasset livet i vand på flere måder. Det gælder deres anatomi - altså kroppens opbygning. Og det gælder deres fysiologi - altså måden kroppen fungerer på.
Skitse af hvalskelet.

De fleste pattedyr har fire ben, men det gælder ikke havpattedyr som hvaler. De skal ikke bruge ben, men hale og luffer til at svømme med. Inde i lufferne er der knogler. Det viser at lufferne engang var forben. Hvalerne har udviklet sig, så deres krop yder mindst mulig modstand, når de svømmer gennem vandet. Det er også derfor, de ikke har hår og deres form er som en torpedo. Det betyder også at mælkekirtler, øre og kønsorganer er trukket ind i kroppen.

De bevæger sig fremad med halefinnen, der er hæftet på rygraden med enorme længdegående muskler. Halefinnen har ingen knogler, men et gummiagtigt væv. Det gør at hvalen kan slå op og ned med halefinnen for at få fart på. Lufferne kan de styre med. Lufferne kan nærmest bevæge sig som vinger på en fugl.

Da vand fjerner mere varme fra kroppen end luft, må havpattedyrene have et tykt isolerende lag under huden. Dette lag består af fedt, voks og protein (kollagen). Man kalder det marint spæk. Dette spæklag kan være op til ½ meter tykt på de store hvaler.

Hvaler har lunger til at ånde med ligesom mennesket har. Hvalerne trækker ilt ned i lungerne, når de ligger i havoverfladen. Ilten går over i blod og muskler. Under vand bruger hvalen denne ilt. Den opbevarer altså ikke ilten i lungerne, når den dykker. De store hvaler puster netop ud inden de dykker. Det hjælper dem med at trykudligne. Lungerne er tilpasset livet i vand, idet de klapper sammen, når hvalen dykker. Kaskelotter og næbhvaler kan dykke to kilometer ned i havet. Et menneske kan normalt ikke regulere lungerne ved at klappe dem sammen.

Når havpattedyrene dykker falder pulsen drastisk. Det kaldes dykkerefleksen. Helt ned til under 10 slag i minuttet. Pulsen forbliver lav under dykket. Hjertet slår hurtigt, når det dykkende havpattedyr kommer op til havoverfladen igen.

Når hvalerne dykker prioriteres blod til muskler, hjerte og hjernen, mens fx fordøjelsen stopper. På den måde får de livsvigtige organer ilt nok, indtil dyret igen er oppe ved havoverfladen og kan trække vejret.

De ånder gennem næsebor ovenpå hovedet. Åbningen kalder man et blæsehul eller et blåsthul.

Ved en udånding sprøjter den luft ud af blåsthullet. Luften kondenserer og danner en sky af vandamp (en blåst). En sådan søjle kan blive mange meter høj.

Endelig har pattedyr tre øreknogler - nemlig hammeren, ambolten og stigbøjlen. Det har betydning for deres måde at kommunikere og orientere sig på - når de bruger lyd til dette.

Kliklyde

Hvaler kommunikerer med lyde - ofte over store afstande. Mange hvalarter (tandhvaler) orienterer sig ved hjælp ved ekkolokalisering.

Ekkolokalisering hedder også biosonar. Det kommer af "bio", der betyder liv og "sonar" der står for SOund Navigation And Ranging.

Hvaler kan lave kraftige kliklyde, fordi de har et særligt organ i panden, der hedder en melon. Melonen er en oliefyldt klump. Den laver ikke lyd, men den kan fungere som en slags akustisk linse, der kan fokusere og forstærke lyde.
Fra hvalens blæsehul går en luftgang til luftrøret og ned til lungerne. Når hvalen vil lave et klik til ekkolokalisering sætter den luften under tryk ved hjælp af en muskuløs sæk. Så bliver luften presset forbi to stemmevævslæber (foniske læber), der skaber et klik. Dette klik vandrer ud gennem melonen, der skaber en kraftig lydpuls med en skarp retningsvirkning.
En lille del af hvalens kliklyde bliver kastet retur. Jo kraftigere lyde des bedre ekko og dermed lydbillede får hvalen retur. Hvalen opfanger ekkoet via en fedt i underkæben koblet til det indre øre. Fra det indre øre, sendes et lydbillede til hjernen. Hele processen varer millisekunder.

De kan klikke 2000 gange i sekundet - og samtidig høre 500 ekko i sekundet.

Se mere om denne sans her: https://www.youtube.com/watch?v=mkF1kQ82l5w

Se mere om hvaler her: https://www.youtube.com/watch?v=r6GUwVHyi2U

Der ligger tre film på VG3 om hvaler og lyd - kig nederst her: http://virtuelgalathea3.dk/projekt/lyd-i-havet