Regnskovens vegetation. | VG3
Projecter »
Plantevæksten er kendetegnet ved de høje træer. I lavlandet er der ”kæmper”, ca 50 m høje træer, der rager op hist og her. De lidt lavere træer på ca. 35 m danner et sammenhængende kronelag. Kronerne er paraplyformede. Se fig 1.
Bladene er ofte af laurbærbladtypen med en glat læderagtig overflade der beskytter mod solen og ofte forsynet med drypspids, velegnet til at regnvandet let kan løbe af. Vor almindelige stuebirk (som egentlig er en art figen) har sådan nogle blade. Den stammer fra skove i Sydøstasien.
Træernes rødder er små og overfladiske, da der ikke er næring længere nede. Derved forankres træerne ikke i jorden. Træerne står oprejst ved at have støtterødder eller brætrødder, der sikrer at træet ikke vælter.
Brætrødder på stort regnskovstræ. Træet er også omklamret af en såkaldt kvælerfigen. Stuebirken er i øvrigt en sådan kvæler.
Underskoven
Underskovens urter er få og små. Lysmængden under trækronerne er ganske sparsom. De planter, der er tilpasset det sparsomme lys har blade, der er meget mørkegrønne, idet de rigelige mængder klorofyl kan opfange de få lysstråler, der når ned til skovbunden.
Bregner og mosser er eksempler på planter i skovbunden. Store ingefærplanter og vilde bananplanter kan findes i lysninger i skoven.
Når det ikke er muligt at få lys nok til skovbunden, må planterne klatre op til lyset. En stor mængde slyngplanter og lianer klatrer op af træerne for at få del i lyset til fotosyntesen.
Andre urter, epifytter, finder plads i lyset ved at finde rodfæste i grengafler højt oppe i træerne. Mange orkideer tilhører denne plantegruppe.
Jordbundens svampe lever sammen med skovens træer i et særligt samliv, der kaldes mykorrhiza. Ordet betyder svamperod. Svampens fine tråde, hyferne, øger træets rodnet til opsugning af vand og næringssalte. Svampen frigiver netop næringssalte ved nedbrydning af dødt organisk stof. Træet leverer næring i form af glukose dannet ved fotosyntese til svampen. Et samliv hvor begge organismer har gavn af hinanden kaldes symbiose. Fig. 7. Foto af en række svampe fra regnskoven (billede 8a-e). [I behøver ikke bruge alle sammen.] Foto: Michael Køie Poulsen
Regnskoven udgør et sammenhængende plantedække, hvor de danske forskere havde svært ved at færdes. Skovens beboere derimod finder let måder at trænge sig frem gennem vegetationen på..