Miljøgifte er en fællesbetegnelse for stoffer, der er giftige for dyr og planter i naturen. Man skelner ofte mellem metaller og miljøfremmede stoffer, fordi metallerne er naturligt forekommende, hvorimod mange menneskeskabte organiske stoffer ikke findes naturligt.

Metaller
Alle metaller findes naturligt i havmiljøet. Den naturlige koncentration kaldes for baggrundsniveauet, men menneskeskabt forurening kan forhøje koncentrationerne, og så bliver metallerne giftige. Især tungmetallerne cadmium (Cd), bly (Pb) og kviksølv (Hg) er giftige i meget lave koncentrationer. Hg er speciel fordi det findes i flere former, hvoraf nogle er meget flygtige. De fordamper let og transporteres langt med vinden, selv til de arktiske og antarktiske områder. Lær mere i projektet om Kviksølv i luften.

Metallerne opkoncentreres blandt andet i lever og nyrer, og påvirker centralnervesystemet. Hverken Cd, Hg eller Pb har nogen kendt nytte-virkning i organismer. Nikkel (Ni), kobber (Cu) og zink (Zn) er derimod nødvendige for de biokemiske processer i de fleste levende celler. De indgår blandt andet som en vigtig bestanddel af mange proteiner. Se også projektet Flourescerende proteiner. Alligevel har de, ved høje koncentrationer en giftvirkning.

PAH’er

Når grillmaden brænder på, eller når nogen tænder en cigaret udvikles der tjærestoffer også kaldet Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH). PAH’er dannes naturligt efter skovbrande og vulkansk aktivitet, men vores afbrænding af træ, kul og olie producerer en væsentlig del af PAH’erne. Oliespild (f.eks. fra skibe) og olierester der skylles ud fra veje er andre betydningsfulde menneskeskabte kilder. De forskellige PAH’er har forskellige egenskaber. Nogle som f.eks. benzo(a)pyren er kræftfremkaldende. Både i ferskvand og i marine områder med stærk olieforurening forårsager PAH’erne kræftsvulster hos fisk og bunddyr som muslinger.

PCB’er, klorerede pesticider og bromerede flammehæmmere
Transformatorer, blød plastik, tryksværte og maling er blot nogle af de produkter der har indeholdt Polychlorerede biphenyler (i daglig tale PCB’er). PCB er en gruppe meget stabile organiske stoffer der indeholder mange chloratomer . Stofferne dannes ikke naturligt. Siden 1920’erne er stofferne især blevet brugt som isolering og flammehæmmere i transformatorer og elektriske apparater, men de er nu blevet forbudt.

Andre eksempler på forbudte chlorholdige forbindelser er pesticiderne DDT og lindan (HCH), der begge er meget effektive insektdræbere og er blandt andet anvendt til at bekæmpe malariamyg med. Da man i 1960’erne opdagede at DDT gjorde fugleæggenes skaller så tynde, at der ikke kom nye generationer af fugleunger om foråret, skrev Rachel Carlson bogen ”Silent spring” (Stille forår). Bogen var på flere måder en øjenåbner og viste tydeligt, at menneskers brug af miljøgifte kan medføre skader på hele økosystemet.
Næsten alle de klorerede forbindelser har vist sig at give skader på naturen og samtidig være meget svært nedbrydelige, så de bliver ved med at være et problem i dag, selvom mange nu er forbudte.

Tilsvarende dårlige egenskaber har desværre bromerede flammehæmmere, som ofte anvendes i elektronikapparater i dag. Da de samtidig kan transporteres langt i atmosfæren og opkoncentreres i fødekæden findes de i høje koncentrationer selv i fjerne afkroge hvor disse menneskeskabte stoffer aldrig har været anvendt.

TBT
En særlig miljøfarlig stofgruppe er de organiske metalforbindelser som for eksempel methylkviksølv og det menneskeskabte stof tributyltin (TBT), som har været anvendt som gift i skibsmaling for at undgå tilgroning af skibene.

TBT blev anset som et vidundermiddel, der fra 1960’erne og frem til 2008 blev tilsat bundmaling for at holde skibsbunde fri for begroning. Tilgroning sænker skibes fart og styreevne og gør at skibe skal bruge mere brændstof. TBT er først blevet endeligt forbudt at anvende på skibe i 2008. Effekten var så god, at store containerskibe kunne sejle i 5 år, før de skulle males om, så der var mange penge at spare for skibsrederne.

Desværre viste det sig, at TBT ødelagde de franske østers banker, og derfor begyndte man at interessere sig for uønskede bivirkninger af TBT i 1980’erne. Det viste sig at TBT havde hormonforstyrrende effekt på havsnegle, så siden 2008 er blevet det blevet helt forbudt at anvende TBT på skibe. Andre typer af organiske tin-forbindelser end TBT anvendes dog stadig blandt andet som stabilisatorer i PVC-plast og linoleumsgulve.

Strukturformel af TBT, der er en organisk tin-forbindelse, idet der sidder 3 butylkæder bundet til tin-atomet (Sn).