Mange miljøgifte ophobes gennem fødekæder fra bunddyr til fisk op til de øverste led i fødekæderne f.eks. fiskespisende havpattedyr og fugle. Mennesker kan også være udsat for ophobede miljøgifte, især hvis man spiser mange produkter fra et forurenet havområde for eksempel fede fisk som laks fanget i Østersøen.

Mekanismen bag opkoncentrering i fødekæden er vist på figuren. Vandloppen optager miljøgiften fra de små planktonorganismer den spiser. Giften fra plankton organismerne gives videre til fisken når den spiser vandlopper. En fisk spiser mange vandlopper i løbet af dens liv og får derfor gift fra mange tusind plankton-organismer via vandlopperne. Alle giftstofferne fra det første led i fødekæden ender i marsvinet når den spiser fisk. Man kan derfor måle høje koncentrationer af giftstoffer i marsvin. Processen kaldes biomagnificering.

I Galathea 3 prøver fra Caribien og Sargassohavet kunne man også se effekten af biomagnificering. De højeste koncentrationer af miljøfremmede stoffer blev målt i den store rovfisk Lancetfisk som blev fanget langt til havs i Sargassohavet. Flere af stofferne kunne også findes i dybhavsfisk som f.eks. prikfisk fanget på mere end 1000 m's dybde. Dette viser at de miljøfremmede stoffer i dag er spredt selv i de åbne oceaner.