Det gør at kildevandet står under tryk under fjordbunden. Kildevandet siver op gennem sprækker i lerlaget.

Fjordbundens konsistens er også af stor betydning. Ikkafjorden var nediset under sidste istid, og da isen smeltede bort for ca. 8000 år siden, bragte smeltevandet fra den tilbagetrækkende gletsjer en masse ler og silt (mellemting mellem ler og sand) med sig, som er aflejret på fjordbunden. Og i takt med at isen trak sig tilbage, strømmede havvandet ind i fjorden.

Lerlaget fungerer som en vandstandsende membran på bunden af fjorden, der sikrer, at kildevandet fra Grønnedal-Ika komplekset står under konstant overtryk og kun pibler op, hvor der er sprækker i leret. Denne proces er vigtig for dannelsen af søjlerne, for var kildevandet fosset ud i store mængder, ville der sikkert ikke være søjler. Kildevandets langsomme vej gennem lerlaget gør, at der er tid til kemiske reaktioner mellem kildevand og havvand nede i lerlagets hulrum. Det er i dette møde mellem kildevand og havvand, at de første kim af ikait dannes – for efterfølgende at vokse op som søjler. Kildevandet består af opløst soda, som bliver til en natriumcarbonat-bicarbonat-opløsning, og det er carbonat fra kildevandet, som sammen med calcium fra havvandet reagerer og bliver til ikait.

Kildevandet er lettere end havvand og strømmer derfor op mod havoverfladen, og det giver søjlerne den opadvendte vækst. Man kan sige, at søjlerne fungerer som en slags omvendte drypsten, hvor kildevandet drypper opad.