Uden molekyler - ingen lyd. Lyd opstår nemlig, når molekyler bevæger sig. Ude i verdensrummet er der ingen luft til at bære lyden, derfor er der ingen lyd. For lyd har brug for et medium for at kunne udbrede sig. Et sådan medium kan fx være luftens molekyler eller vandmolekyler. Molekylerne presses sammen eller fortyndes. Molekylerne vibrerer eller nærmere svinger hurtigt frem og tilbage. På den måde er der tale om små stigninger og fald i omgivelsernes tryk. Det er på den måde en lydbølge opstår. Øret modtager lyde som trykbølger.

Fortætningerne er her vist som mørke bånd. Afstanden mellem to bølgetoppe kalder vi en bølgelængde. Det skrives λ (bogstav i det græske alfabet, der hedder lambda).

Fortætningen bevæger sig gennem luft med en fart på ca. 340 meter på bare 1 sekund. Vi skriver 340 m/s. Det svarer til ca. 1220 km/t!
Lyd kan bevæge sig hurtigere i vand end i luft.
I ferskvand er farten ca. 1450 m/s, mens lydens fart i saltvand er ca. 1500 m/s.
Så lydens fart er altså mere end fire gange større i vand end i luft. Da lyden bevæger sig hurtigere i vand end i luft, vil lyde under vand ofte virke højere.

Sammenhængen mellem fart (m/s), bølgelængde (λ) og frekvens (Hz):

Fart = Bølgelængde • Frekvens
(kaldes også for bølgeformlen eller lydens grundformel)

Se mere her:
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/lydens-udbredelse-i-luft