Påvirkningen fra bølger både på sandstrand og på sten- og klippestrande medfører erosion på klipperne og af sandet. Med hensyn til klippekyster, så kan disse blive udhulet på forskellig vis og der kan dannes tunneller, buer og søjler og sprækker. På sandstrande medfører erosionen transport og omfordeling af sediment.

Sandstrande er mere følsomme over for bølgernes aktivitet og erosion. Derfor kan det udgøre en trussel for bygninger o.lign. Studiet af erosion og sediment omfordeling kaldes ‘kystens morfodynamik’, mens emnet om at beskytte mod erosion er ‘kystsikring’ (eller coastal management).

Fordi sandstrande i høj grad anvendes til menneskelig aktivitet såsom beboelse, rekreation og handel, så er der megen grund til at beskytte områderne. Inden for coastal engineering (ingeniørmæssig kystforvaltning) er emnet kystsikring helt centralt. Det drejer sig om at anvende forskellige metoder til at forebygge erosion. Der er i hovedtræk fem forskellige metoder:

Ingen menneskelig indblanding, hvilket medfører kysterosion og man må opgive området.

Planlagt tilbageflytning hvor der er en plan for at huse og andet gradvis flyttes længere ind i land.

Bevar kystlinien er en politik, hvor der må tages beslutning om hvilken type af beskyttelse, der skal anvendes såsom bølgebrydere, høfder, moler, strandfodring.

Flytte kysten udad hvor planen er at bygge nye kystsikringer længere ude, således at kystlinien flyttes længere ude end det eksisterende.

Begrænset intervention svarer til skabelse af naturområder, f.eks. marsk, hvilket kan beskytte en strand mod bølgeraktivitet.

Den beslutning, der skal tages for et område med erosion, bliver baseret på følgende: hvor meget menneskelig aktivitet er der og hvor villige er folk til at bruge penge på at fastholde kystlinien hvor den er. Det kræver mest indsats at ‘fastholde kystlinien’, fordi der skal bygges eller strandfodres konstant. Bygning af ‘hårde’ ingeniør konstruktioner såsom høfder, moler, bølgebrydere og installation af befæstninger koster en del. Disse konstruktioner kræver godt design, men de har et fælles træk. De ‘flytter’ problemet med erosion fra et sted til et andet sted på samme strand!

‘Blød’ ingeniør teknik, som kan ‘fastholde kystlinien’ uden bygning af store faste konstruktioner, er såkaldt strandfording. Strandfodring foregår ved at sand fra et andet sted eller fra havet transporteres hen og lægges på stranden for at kompensere for den eroderede mængde sand! En anden ‘blød’ ingeniør teknik er dræning af stranden. Der graves drænrør ned i stranden parallelt med kystlinie og drænet absorbere vand ved at suge det ned og dernæst pumpe det til et andet sted. Derved mister bølgerne noget af deres kraft og bliver derved for svage til at transportere sedimentet væk!

Hvis du har lyst at se Liseleje (fig. 19) direkte i GoogleMaps så klik her

View Larger Map

Fig. 21 viser hvorledes høfder virker! Så snart en høfde er bygget, vil der blive akkumuleret sand på den side af høfden, hvor bølgerne slår ind det meste af tiden. Men denne akkumulation hindrer samtidig at sediment bliver ført videre langs stranden, hvorfor der sker erosion der. Derfor må bygges endnu en høfde, som dog skaber samme problem i dennes beskyttede side. Slutresultatet er en lang række høfder, som beskytter området imellem dem, men som samtidig overfører erosionsproblemet til nedstrøms for den sidste af høfderne.

Her er et eksempel fra den jyske vestkyst.

Hvis du har lyst til at se den jyske vestkyst (fig. 22) nær Ferring Strand i GoogleMaps så klik i billeder herunder.

View Larger Map