Klima-bælternes betydning for vejret | VG3

Projecter »

Klima-bælternes betydning for vejret

Klimaet kan opdeles i forskellige bælter rundt om Jorden. De kaldes Klimabælter.

Klode2.jpg

Klimaet kan opdeles i forskellige bælter rundt om Jorden. De kaldes Klimabælter. Vi har fire forskellige, og de ses på billedet til højre.

Klode med klima.jpg

Nogle siger vi har syv forskellige klimabælter. Det er fordi, de skelner mellem de nordlige og sydlige bælter, fx nordlig tempereret bælte og sydlig tempereret bælte.

Polarklima:
Klimaet i disse egne har strenge vintre og korte, kølige somre.
Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er under 10 ° C.
Der er polarklima i Jordens nordligste egne – omkring nordpolen og i de sydligste egne omkring sydpolen.

Tempereret klima:
Danmark ligger i det tempererede klimabælte. Klimaet i disse egne har vinter med frost og sne. Men gennemsnitstemperaturen er på over 10 °C i den varmeste måned. Danmark har samtidig kystklima. Det giver forholdsvis milde vintre og lidt køligere somre. Kystklima er kendetegnet ved at der højst er 18 graders forskel på den koldeste og den varmeste måned. I fastlandsklima er der større forskel på varmeste og koldeste måned.

Subtropisk klima:
Klimaet i disse egne har lange, varme somre og milde vintre, hvor det kun fryser om natten. Gennemsnittet for den koldeste måned på året når i Europa ikke ned under 5 grader.
Forholdene er lidt forskellige i andre dele af verden:
De nord-syd gående bjergkæder: Rocky Mountains og Andelsbjergene i Amerika lader ind i mellem kold luft fra det tempererede klimabælte komme ind i det subtropiske klimabælte. De normale subtropiske planter kan ikke tåle selv korte perioder med frost. Derfor er der subtropisk klima i Amerika, når den koldeste måned er over 10 grader.
I Asien går Himalaya-bjergkæden øst-vest, så den forhindrer at kold luft fra nord kan komme ned i det subtropiske klimabælte. Det betyder at den koldeste måneds gennemstitstemperatur blot behøver at være over 3 grader for at undgå korte perioder med frost.

Tropisk klima:
Klimaet i disse egne ligger tæt ved ækvator. Her er det varmt året rundt. Temperaturen kommer aldrig under frysepunktet. Den koldeste måned er over 15 grader..

Billede5.jpg

Nu er det ikke sådan at grænserne er skarpt trukket op. For at undersøge præcist hvilket klimabælte man befinder sig i, kan nedenstående tabel anvendes. Man begynder for oven i skemaet og konstaterer om forudsætningerne for tropisk klima er opfyldt. Er de ikke det, undersøger man om forudsætningerne for subtropisk klima er opfyldt. Herefter undersøger man, om klimaet er tempereret, og er ingen af forudsætningerne opfyldt, er klimaet polart.
Tabellen viser også plantebælterne – altså hvilken type planter der kan gro. Plantebæltet afhænger af, hvor meget nedbør der er i området. Områder med meget nebør placeret til venstre, og områder med sparsom eller ingen nedbør placeret til højre i tabellen. Når der er meget nedbør kan der gro træer og skov. Lidt mindre regn giver græs og savanne. Endnu mindre regn giver busksteppe, og meget lidt regn giver ørken..