Kildesæt nr. 2: modstand mod BCG vaccinen i Indien | VG3
Projecter »
Mens eksperterne diskuterede, hvorvidt BCG vaccinen var et effektivt middel til at forebygge tuberkulose, så blev befolkningerne i især udviklingslandene vaccineret i stort tal. Nogle steder mødtes kampagnen af modstand. Det mest tydelige eksempel herpå er fra Madras i Sydindien. Allerede i 1948, da det kom frem at den indiske regering med udenlandsk (dvs. skandinavisk) hjælp ville introducere BCG-vaccination i Indien, lød der kritik fra en ’sanitær ingeniør’, A. V. Raman. Raman udgav bladet People’s Health og benyttede det som talerør for sin kritik af vaccinen. Omkring 1950 døde Ramans modstand ud; men den betød, at områderne omkring Madras kom langsommere i gang med vaccinationerne end det øvrige Indien. I 1955 brød modstanden så ud igen, og denne gang blev den fremført af en af Indiens ledende politiske skikkelser, C. Rajagopalachari. ’Rajaji’, som han hed i folkemunde, var en veteran fra den indiske uafhængighedskamp, en nær ven af Gandhi og han havde i 1948 afløst Lord Mountbatten som Indiens formelle overhoved. Fra 1952 til 1954 ledede han regeringen i delstaten Madras. Det var umiddelbart efter, at ’Rajaji’ trak sig tilbage fra denne post, at han begyndte at kritisere BCG-vaccinationerne, der nu var overtaget af de indiske myndigheder i samarbejde med WHO og UNICEF. ’Rajaji’s modstand betød, at antallet af vaccinerede i Madras faldt drastisk i sommeren 1955.
Rajagopalachari (th) sammen med Ghandi. De to var blandt hovedpersonerne i den indiske uafhængighedskamp.
Kilde: Wikimedia
Spørgsmål |
|
Diskutér på baggrund kildesæt 2, der følger nedenfor:
|
A. Leder i Peoples’ Health, november 1948 (uddrag).
Lederen er ikke underskrevet, men man kan gå ud fra ,at Raman er forfatteren. Det var netop i november 1948, at den indiske regering indgik en aftale med den skandinaviske ’International Tuberculosis Campaign’ (ITC) om at assistere med at indføre BCG-vaccination i Indien.
”Der tales meget om BCG-vaccinen og dens effektivitet. For nogle måneder siden kontaktede en udenlandsk ekspert os for at vi skulle gøre reklame for BCG-vaccinen. Vi havde en ligefrem samtale med eksperten. Vi sagde direkte til ham: ’Til hvilken nytte er BCG vaccination, når de indiske befolkningsmasser lever under de nuværende forhold; på ethvert tidspunkt i deres liv bliver de inficeret; de indtager heroiske doser [af tuberkulosebakterier] dag ud og dag ind. Eksperten indrømmede ’ hvis ikke levevilkårene forbedres, kan vi ikke forvente, at BCG vaccination vil give de ønskede resultater’. Sundhedsministeren kunne lige så godt udsende en bestemmelse om, at ethvert hjem skulle være et BCG laboratorium og alle hospitaler omdannes til tuberkulosehospitaler.”
Kilde: People’s Health, november 1948, s. 53.
B. Indlæg af A.V. Raman i avisen The Hindu, 14. februar 1949 (uddrag).
Dette indlæg blev trykt i en af de vigtigste aviser i Madras-området samtidig med, at BCG-kampagnen blev officielt indledt i Madras (dette skete d. 15. februar).
”Det er oplagt at forskerne stadig er på udkig efter nye områder, hvor de kan indhente statistiske oplysninger, som lever op til den medicinske professions standarder. USA’s centrale BCG laboratorium leverer gratis vaccine til forskningsprojekter. Særlige ’masseeksperimenter’ vil blive udført på nordamerikanske indianere, på ansatte og beboere på mentale institutioner (Her sigtes formodentlig til det, vi i dag ville kalde institutioner for psykisk syge), medicinstuderende, sygeplejersker og andre grupper, som er særligt udsatte for tuberkulosesmitte.
Det er tidligere blevet påvist, at blot fordi en vaccine eller en medicin giver beskyttelse til forsøgsdyr, så opnår mennesker ikke nødvendigvis den samme form for beskyttelse. BCG-forskerne har benyttet forsøgsdyr og nordamerikanske indianere. Nu vil de gerne have et større område til deres eksperimenter! Er det i denne sammenhæng urimeligt at antage, at den nuværende kampagne mere har karakter af forskning end af at give vores landsmænd immunitet over for tuberkulose?
Jeg drives mod den uimodståelige konklusion at autoriteterne stiller menneskerne i dette land til rådighed, så de kan blive udnyttet af forskerne. Forsøgsdyr er ikke godt nok, mennesker er nødvendige. De leder efter mennesker og ikke forsøgsdyr. Jeg ville blive glad, hvis nogen kunne afkræfte denne uheldige fornemmelse.”
Kilde: The Hindu, 14. februar 1949.
C. Leder i Peoples’ Health, februar 1949 (uddrag).
”Den væsentligste grund til vores modstand mod dette massevaccinationsprojekt medgives faktisk af dem der støtter projektet. For eksempel indrømmes det uden bekræftende vidnesbyrd, at BCG-vaccination ikke vil medføre dårlige resultater. Men hvad der findes af vidnesbyrd herom, skaber blot tvivl og ryster den tillid, der måtte være hos almindelige mennesker, som er i stand til at sætte sig ind i problemstillingen. Det hævdes, at BCG gør folk mindre modtagelige for at udvikle sygdommen. Men igen, der findes ingen data, som giver uigendriveligt bevis for, at nedgangen af sygdomstilfælde kun skyldes BCG og ingen andre faktorer. Når meningerne – selv blandt videnskabsfolk – er delte, vage og uklare, hvad sker der så ved, som vi har gjort det, at erklære at hele indsatsen stadig befinder sig på det eksperimentelle stadie.”
Kilde: People’s Health, februar 1949, s. 187.
D. P. V. Benjamins svar på Ramans kritik. Tale holdt ved BCG-kampagnens indvielse 15. februar 1949 (uddrag).
P. V. Benjamin var den indiske regerings rådgiver i spørgsmål vedrørende tuberkulose. Han fungerede som de indiske myndigheders repræsentant i vaccinationskampagnens ledelse. Han holdt denne tale som en del af den officielle indvielse af vaccinationskampagnen i Madras.
”Tuberkulose er tæt forbundet med med levestandarden. Forbedringer i boligstandard, sanitære forhold, vand-forsyning og ernæring er alle nødvendige. I vestlige lande faldt dødsraten for tuberkulose selv før tuberkulosebakterien blev opdaget og indførelsen af foranstaltninger rettet direkte mod tuberkulose (Tuberkulosebakterien blev opdaget i 1882 af tyskeren Robert Koch, som en del af den ’bakteriologiske revolution’. Det var i denne periode, at man blev klar over, at mange sygdomme smittede gennem mikroorganismer). Faldet i dødsraten blev tilskrevet forbedringen i den generelle levestandard i disse lande. Men det skal understreges, at sådanne forbedringer kun bringer dødstraten ned til et bestemt niveau. .. (…) ..
Vi har i øjeblikket fordelen af at kunne høste af andre landes erfaringer og det er vores pligt at udnytte denne viden både i forhold til generelle forbedringer og forhold til tiltag rettet specifikt mod tuberkulose. Lad os være ærlige om, hvad dette indebærer. At tuberkuloseproblemet i Indien er enormt ses af, at der er omkring 500.000 dødsfald hvert år og at 2,5 millioner lever med sygdommen i udbrud. At tilvejebringe et minimum af tuberkulosebekæmpelsesforanstaltninger, såsom klinikker, hospitaler og sanatorier vil koste 5 milliarder [rupees]. Med hensyn til generelle forbedringer af omgivelserne så vil udgifterne til bedre boliger alene i Madras – så vidt jeg forstår det – komme til at koste 1 milliard. Det skal så ganges med mere end hundrede for hele Indien, og hertil skal så lægges udgifter til sanitære foranstaltninger, vandforsyninger etc. Vi ønsker at gøre alt dette, men da vore resurser er begrænsede, så vil det tage mange år, før vi kan føre det ud i livet. Det er fordi vi er bevidste om vores begrænsninger, at vi anbefaler BCG-vaccination. Vi anbefaler det ikke som en erstatning for de andre tiltag, der er nævnt ovenfor, men kun som en del af generel plan. I BCG-vaccination har vi – hvis den gennemføres som en massekampagne – den billigste og hurtigste måde, hvorpå vi kan hindre sygdommens spredning.”
Kilde: People’s Health, februar 1949, s. 222.
E. ’Indberetning om The International Tuberculosis Campaign i Indien og Ceylon’, 13. marts 1949 (uddrag).
Indberetningen er skrevet af Svend K. Svendsen, som var ITCs leder af kampagnen i Indien og Ceylon, til kampagnens hovedkvarter i København. Svendsen havde hovedkvarter i New Delhi.
”… det uforudsete er, at der har rejst sig en meget kraftig modstand mod BCG-vaccinationen ledet af overordentlig energiske, politisk indstillede personer, som får medhold hos mange indiske læger.
Modstanden startede pludseligt og uforudset i Madras, hvor en Sri Raman, civilingeniør, provinspolitiker og redaktør af tidsskriftet ’People’s Health’ har rettet et meget farligt angreb på vaccinationen, underbygget ved citater fra engelske (Wilson), nordiske (Malmros), amerikanske og mange andre artikler, og under mottoet: Better Living conditions – Not Vaccination. – India not suited for BCG Experiment – A Warning! o.s.v. Han har forstået at fylde de fleste af Indiens blade med modpropaganda, særligt i Madras og Bombay. – 12 ledende læger fra hele Indien svarede og gik ind for BCG-aktionen (…) ..
Hr. Raman har udgivet en hel bog på et halvt hundrede store sider (jeg sender den) og er ikke nogen dårlig forfægter at sit standpunkt og har faktisk for tiden stor indflydelse på udviklingen af sagen. Han har skræmt dem således i Madras og Bombay, at de ikke tør gå med til at vaccinere skolebørn uden direkte tilladelse fra forældrene – og skriftligt. Når så forældrene hverken kan læse eller skrive, og der ikke tør drives nogen egentlig propaganda af hensyn til ikke at tirre oppositionen, bliver det hele jo noget svært. Således står sagen for tiden. – Men jeg må sige, at både Dr. Benjamin og vi andre er fyldt med kampmod og giver ikke op . – Dog må man ikke vente et sejrsløb af BCG gennem Indiens millioner foreløbig. Der skal meget og sejgt arbejde til.”
Kilde: Svenska Röda Korsets Arkiv. Internationella Avdeling. Tuberkulosbekämpandet 1947-51. Overstyrelsens Tuberkuloskommittee B, vol. 2.
F. Referat af møde i ’Tuberculosis Association of Madras’ d. 7 maj 1955 (uddrag).
Da Rajaji blev inviteret til at tale på det årlige møde ’Tuberculosis Association of Madras’ imaj 1955, var BCG vaccinationerne for alvor ved at komme i gang i Madras delstaten. ’Rajaji benyttede imidlertid lejligheden til at genåbne kritikken af BCG vaccinen. I The Hindu blev mødet gengivet på følgende måde.
”Efter at have refereret til BCG vaccinens natur, sagde Mr. Rajagopalachari, at der ikke forelå tilstrækkelige vidnesbyrd til, at man kunne konkludere at vaccinationen var succesfuld og effektiv. Storbritannien anvendte ikke denne vaccine. Koppevaccinens virkning var blevet testet, og den var derfor acceptabel. Men det forholdt sig anderledes med BCG-vaccinen. Det blev fremført, at BCG var uden virkning, hvis man allerede var inficeret, havde udviklet et naturligt forsvar og dermed var immun over for tuberkulose. Men man ønskede at give BCG til mindre børn, der endnu ikke var inficerede med tuberkulose og derfor ikke havde nogen naturlig immunitet. 80% af befolkningen havde udviklet immunitet og positionen var derfor, at disse 80% havde opnået beskyttelse under de værst tænkelige forhold uden tilstrækkelige sanitære faciliteter. Han ville derfor gerne spørge, hvorfor man ikke blot overlod de sidste 20% til den samme proces og lod være med at vaccinere dem med BCG. Det var unødvendigt at give dem BCG, idet man nu havde gode medikamenter, hvis de var så uheldige at få tuberkulose. ( I løbet 1940erne opdagede man for første gang antibiotiske stoffer, som var virkningsfulde over for tuberkulose. Det første af disse stoffer var Streptomycin.) Men BCG fanatikerne – hvis han måtte kalde dem det – ønskede alligevel at gennemføre vaccinationer.
G. Vaccination af Børn
Mr Rajagopalachari var dybt krænket over BCG vaccination af mindre børn, og sagde at hvis de ikke blev vaccineret, ville de udvikle den samme immunitet, som de øvrige 80% af befolkningen. Men hvis de forstyrrede den naturlige orden og sprøjtede giften direkte ind [i deres kroppe] så kunne resultatet blive forfærdeligt. .. (…) … Med hvis tilladelse sprøjtede de gift ind i mindre børn, spurgte han. Ikke børnenes; men deres værger, som ikke havde nogen ret til at tillade giftindsprøjtninger. Sådanne tilladelser havde ingen værdi og han anså dem for at være ulovlige. .. (…) ..
Mr. Rajagopalachari fortsatte med at gøre opmærksom på, at Storbritannien ikke anvendte BCG-vaccination. Han anbefalede, at man i den slags sager fulgte Storbritannien og ikke andre lande.(I Storbritannien var man længe skeptiske over for BCG, og det var et af de sidste lande, der indførte BCG vaccinen. Det skete netop midt i 50erne. I USA og i Holland blev BCG aldrig almindeligt udbredt.)Det var sikkert at følge Storbritannien; der var eminente videnskabsmænd dér, de så fornuftigt på tingene og havde opnået mange ting.”
Kilde: The Hindu, 8. maj 1955.
H. Rajagopalachari’s pamflet B.C.G. – why I oppose it (uddrag)
I sommeren 1955 udgav ’Rajaji’ en pamflet, som samlede han modstand mod BCG.
”Jo mere jeg undersøger dette emne, jo mere fast bliver jeg overbevist om, at denne BCG kampagne ikke har nogen videnskabelig basis og blot er en form for kvaksalveri. Den er nyttesløs i langt de fleste tilfælde og skadeligt i ikke så få. BCG er baseret på en svag og ikke-påvist teori om, at en kunstigt fremkaldt reaktion er det samme som et forsvar.(En BCG vaccination blev betragtet som succesfuld, hvis en vaccineret efterfølgende reagerede på stoffet tuberkulin. Det var det samme stof, som man benyttede til at teste, hvorvidt en person var inficeret med tuberkulose. Man sluttede altså, at når kroppen udviste den samme reaktion som en tuberkulose-inficeret, så havde man opnået forøget immunitet overfor fremtidig infektion med tuberkulose.)
Det er ikke støttet af den mængde vidnesbyrd, som videnskaben normalt kræver for at betragte noget som påvist. .. (…) .. Ethvert tegn på kvaksalveri følger denne massekampagne, som man har startet i Indien, på trods af at man i civiliserede lande er meget mere forsigtige. Indiske børn stilles til rådighed for et masse-eksperiment på samme måde, som man har gjort det i krigshærgede områder og blandt uciviliserede befolkningsgrupper. .. (…) ..
Jeg er ikke en medicinsk ekspert. Men mine konklusioner er ikke kun baseret på min egen a prioriske frygt og tvivl, men på definitive udtalelser fra de mest fremragende og strålende medicinske eksperter i den civiliserede verden. De indiske medicinere, som er blevet rekrutteret af sundhedsministeriet til at lede og reklamere for denne kampagne; de største blandt dem er ikke så fremragende som nogen af dem på basis af hvis observationer, jeg har konkluderet, at denne massevaccination med levende tuberkulosebakterier er forkert og bør opgives.
Aviserne er ikke alle særligt villige til at give spalteplads til en, der protesterer mod en regerings-sponsoreret kampagne; heller ikke selv om emnet er yderst væsentligt og formålet er at nå frem til sandheden og ikke at fremme en bestemt administrativ praksis eller en bestemt politik. Selv når de er generøse og villige til at trykke kritikken eller rapporter og taler vedrørende emnet, så kan nødvendigvis ikke finde plads til at trykke alle de autoriteter, man kunne henvise til. Hensigten med denne pamflet er at rette op på dette. Jeg har her samlet og præsenterer for læseren nogel få vigtige udtalelser fra fremragende medicinere.” (Resten af ’Rajaji’s pamflet består i høj grad af uddrag fra den internationale medicinske faglitteratur, der stiller spørgsmålstegn ved BCG-vaccinens effektivitet.) Kilde: C. Rajagopalachari, B.C.G. – why I oppose it, [1955]
I. Pamfletten Truth about B.C.G. Why Government have Launched a Mass Campaign (uddrag)
Denne pamflet blev udgivet af delstatsregeringen i Madras, som et svar på Rajaji’s pamflet (kilde I)
Den første del af pamfletten er organiseret som spørgsmål og svar.
”Hvordan hjælper B.C.G. vaccination de, tuberkulin-negative ( Dvs. dem, der ikke reagerer på stoffet tuberkulin. Se note 6) og som behøver beskyttelse?
B.C.G. har kraften til at ændre tubekulin-negative til tuberkulin-positive på en uskadelig måde. Den giver næsten den samme grad af beskyttelse, som opstår efter naturlig infektion med tuberkulose, men den gør det uden risiko for, at udvikle sygdommen som etb resultat af infektionen.
J. Hvor effektiv er B.C.G.?
Gennem vaccination af tuberkulin-negative, bliver en meget stor procentdel (98-99%) af dem tuberkulin-positive. Det betyder, at de vil have, så længe som de fortsætter med at være tuberkulin-positive, den samme immunitet, som den man opnår gennem en naturlig – men farlig – infektion. (Som nævnt oven for bygger dette på antagelsen om, at en positiv reaktion på tuberkulin var tegn på øget modstand mod tuberkulose.)
Fra udbredte erfaringer i Skandinavien, USA, Canada og andre lande, er det blevet påvist, at B.C.G.-vaccination kan bringe antallet at nye sygdomstilfælde og dødsfald til omkring en femtedel af hvad det ville være uden vaccination. Det er ikke blot enormt værdifuldt i sig selv; men ved at reducere antallet af smittekilde, vil vaccination indirekte fremme kontrollen med nye udbrud.
K. Er det sikkert at vaccinere med B.C.G?
Der er ikke blevet påvist et eneste tilfælde, som kan bevise at B.C.G. fører til tuberkulose i udbrud. Ved den første internationale kongres om B.C.G. i Paris i 1948, bekræftede tuberkulosearbejdere fra 35 lande over hele verden B.C.G. fuldstændige uskadelighed og effektivitet.
Kilde: Truth about B.C.G. Why Government have Launched a Mass Campaign
L. Brev fra T.G. Davies (New Delhi) til S. Keeny (Bangkok) 26.5.1955 (uddrag)
Davies arbejdede for UNICEFs kontor i New Delhi og brevet er til hans overordnede, lederen af UNICEFs afdeling i Asien, Sam Keeny.
”BCG er under heftig beskydning i de indiske aviser fra den tidligere Generalguvenør og regeringsleder i Madras, Mr. C. Rajagopalachari.
Han er en gammel modstander af kampagnen, men som regeringsleder i Madras blev han manet til stilhed efter personlig korrespondance med Rajkumari. ( Rajkumari Amrit Kaur, sundhedsministeren i den indiske centralregering.).. (…) ..
Mr. Rajagopalachari har trukket sig tilbage, men sætter en offentlig kontrovers over alt andet. Med åbenlys fornøjelse har han kastet sig ud i diskussion med Benjamin. ’The Hindu’ – den ledende avis i Sydindien – er parat til at trykke et hvilket som selv udsagn, Rajaji ønsker. I New Delhi er Rajaji’s svigersøn, Devdas Gandhi, redaktør af Hindustan Times. (Devdas Gandhi var Gandhis søn og gift med Rajagopalacharis datter.)Ved hjælp af disse to talerør morer den gamle mand sig på regeringens bekostning.
Han er en indtagende gammel fyr og jeg tror, at han fører sin kampagne uden nogen form for nag, men som en rent intellektuel øvelse for at inddrage regeringen i en diskussion af den moralske baggrund for kampagnen.
Intellektuelt er der ingen i regeringen, der kan matche ham, bortset fra Indiens vice-president, hans politiker-filosof-kollega, Radhakrishnan. Men hvor sidstnævnte er begavet med intellektuelle og oratoriske gaver, så tvivler jeg på, at han kender noget til BCG.
Vi har tidligere hævdet, at denne kontrovers ikke ville bremse kampagnen i Sydindien. De kommende uger vil vise, om vi får ret.”
Kilde: FNs arkiv (UNICEF), CF/RA/BX/PD/1962/T008, folder A124.
Estimeret forekomst af nye tuberkulosetilfælde pr 100.000.
Kilde: Estimated TB incidence rates, 2005.
Kilde World Health Organization, 18. Juli 2007
Spørgsmål |
Overvej følgende spørgsmål på baggrund af nedenstående links |
.
