En forsker er god til at stille alle mulige spørgsmål og så bagefter være optaget af at finde svarene. Og en forsker er ikke tilfreds med at finde svar i en bog, og så ellers stole på noget andre påstår. Nej, en forsker tror ikke på noget, bare fordi andre siger det. Tingene skal undersøges nøje.

I princippet kan alle rende rundt og forske. Men når man taler om forskning som et job, så mener man videnskabelig forskning. Det kan være en undersøgelse af et dyr eller et område eller fx at forske i historiske kilder. Videnskabelig forskning skal også være systematisk, det vil sige, at man går frem efter en plan og fx undersøger én ting ad gangen.

Videnskabsfolk forsker for at finde svar på spørgsmål, der ikke tidligere er fundet tilfredsstillende svar på.

Når naturvidenskabsfolk forsker, så er det for at finde forklaringer på hvorfor eller hvordan forskellige naturlige ting forekommer. Det kan være for at finde oplysninger om og i naturen. Og det kan man kun gøre grundigt nok, hvis man er villig til at lave eksperimenter med den!

Den første der rigtig beskrev dette var en engelsk filosof ved navn Roger Bacon. Han sagde i år 1250, at for at skaffe sig viden om naturen, er det første man gør selvfølgelig at studere den - men sagde han, det er bare ikke nok! Det næste man skal gøre er at skaffe sig viden ved at gøre noget aktivt med naturen og lave eksperimenter for at få svar på alle vores spørgsmål. Simpelthen for at kunne bevise, at naturen nu også hænger sådan sammen, som vi umiddelbart ser! Bagefter skal det formidles. Kun på den måde kan vi opnå større og større viden. Og det gælder både når det handler om forskning for at opdage nyt (grundforskning) eller når det handler om forskning, fordi det skal bruges til noget bestemt (anvendt forskning).

Udover at være nysgerrig som forsker, så skal man også være kreativ. Når man forsker,
så går man frem efter en slags køreplan. Og den køreplan kalder man den naturvidenskabelige arbejdsmetode og tankegang.