Dybhavet er i høj grad et levested, der kræver tilpasninger for at overleve kulden, mørket, trykket og fødeknapheden man finder dér. Som så mange andre steder i naturen gælder det også for dybhavsdyr om at spise og selv undgå at blive spist.
Jo bedre tilpasset sit levested en organisme er, desto færre direkte konkurrenter er der om føden og jo nemmere undgår man sine fjender.

En god måde at mindske risikoen for at blive spist er at sørge for at man er svær at se, og mange dyr er godt kamufleret. En dansk skrubbe der ligger på sandbunden kan være rigtig svær at se. Og selv farvestrålende tropefisk kan være godt gemt i de koralrev hvor de lever. Men hvad gør de dyr der lever på flere kilometers dybde? Der er jo helt mørkt, så man skulle tro at sort ville være den bedste farve. Men mange af de dyr vi hev op fra dybhavet var knaldrøde. Hvorfor det? Selvom der bliver mørkere jo dybere man går ned igennem vandsøjlen, så er der forskel på hvor langt ned lysets forskellige bølgelængder når. Rød er en af de bølgelængder der hurtigst forsvinder. Det betyder at medmindre man lever højt oppe i vandsøjlen er det at være rød som at have en ”usynlig” farve på.

Når lys rammer havoverfladen træder flere fysiske fænomener i kraft.

Noget af lyset reflekteres. Det afhænger af hvilken vinkel lyset rammer havoverfladen med. Hvis lyset rammer meget skråt ”slår lyset smut” på havoverfladen og meget reflekteres. Ved middagstid rammer lyset lodret og en mindre del af lyset kastes tilbage. Refleksionen afhænger også af hvor blank havoverfladen er. Når havet er stille og spejl blankt reflekteres meget lys, hvorimod et uroligt hav absorberer lyset.

Lys absorptionen er afhængig af lysets bølgelængde. Hvidt synligt lys består af bølgelængder fra 380 til 760 og de absorberes forskelligt i vandet. Rent vand i et glas ser helt klart og gennemsigtigt ud fordi man skal bruge en vandsøjle på flere meter for at reducere intensiteten af det lys der passerer vandet til ca. halvdelen. Men faktisk er vand blåt. Dvs. at vandets absorption af røde, dvs. lange, bølgelængder er kraftigere end absorptionen af korte, dvs. blå, bølgelængder.

Den optiske absorptionskoefficient a er den inverse af afstanden langs hvilken lysintensiteten falder med en faktor e = 2.718. Dvs. at en absorptionskoefficient på 10^-2cm^-1 angiver at det tager 1/10^-2cm dvs 1 m før lysintensiteten er faldet med e.

Hvis vand naturligt set er blåt hvorfor ser det så ikke ens ud over hele jorden? Der er stor forskel på hvordan vand ser ud alt efter hvor ”urent” vandet er i forhold til kemisk rent vand. Disse urenheder kan være alle mulige former for partikler som sediment, alger og dyr, eller de kan være opløste stoffer som organisk kulstof, mikrobobler og salte.

Disse opløste stoffer ændrer vandets optiske egenskaber. Specielt i kystnære farvande har havbunden også meget indflydelse på hvordan vandoverfladen ser ud fra land. En af de primære grunde til at vandet ud for vores danske kyster ser så mørkt ud er at vi har store bælter af tang og ålegræs der absorberer meget mere lys end tom sandbund gør.