Krudtets oprindelige anvendelse er som fyrværkeri, hvor det blev brugt til at bortjage onde ånder og til at fejre glædelige begivenheder. Krudt brænder alene med en gul flamme, og de høje brag var mere imponerende end synet af selve fyrværkeriet. Ofte brændte man fyrværkeriet af i dagslys.

Da Napoleon 1. skulle giftes i år 1810 udlovede han en dusør til den, der kunne skabe fyrværkeri med en grøn flamme. Dengang blev den grønne farve skabt af en blanding af spanskgrønt, kobbervitriol, salmiak og sprit. Det dannede en slags pasta, der blev malet i en palmeform. Det var ikke rigtig fyrværkerifarve, men det gjorde lykke til Napoleons bryllup.

Første gang en farve i selve fyrværkeriet - en ægte pyroteknisk farve - er beskrevet er i American Journal of Science i 1923. Her beskrev en professor fra den amerikanske militærskole West Point, James Cutbush, hvordan man anvendte den røde flammefarve fra strontiumsalt i fyrværkeri på teatre i Frankrig.

Siden har det vist sig, at salte af forskellige metaller kan give fyrværkeri dets mange farver:

Derudover tilsætter man fx magnesium, blyoxid og jern for at få fyrværkeriet til at gnistre.

Alle de mange metaller, der flyver op med en nytårsraket falder ned i naturen igen. Og selvom det måske ikke er særlig meget i den enkelte raket, så bliver det samlede set til mange metalrester, der lander i miljøet.

Ifølge ”Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly”, der første gang udkom 1. marts 2001 er det i dag forbudt at bruge bly og andre tungmetaller i en lang række produkter, bl.a. fyrværkeri. 

§ 6 i bekendtgørelsen lyder: Import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbindelser af bly, er forbudt fra 1. marts 2001.

Man regner med, at der i Danmark importeres 4.500 tons lovligt fyrværkeri om året. Og at det, alene i Danmark, resulterer i 2 tons kobber, 70 kg krom, 6 kg arsen og næsten 3 kg cadmium