‘Evolution’ karakteriseres generelt som en proces, hvor en art eller en befolkning eller en hvilken som helst kulturel form gennemgår strukturelle forandringer over tid som et resultat af samspil med miljøet.

Ud over en søgen efter oprindelsen af den ene eller anden art (f.eks. menneskehedens oprindelse) eller af en kulturel form og adfærd (f.eks. på sundhedsområdet, vedrørende religion, økonomi, etc.) bygger evolutionstanken også på antagelsen om miljøets indflydelse på arternes og de forskellige kulturers udformning.

Den engelske videnskabsmand Charles Darwin opholdt sig på Galapagos Øerne i 2 måneder i sensommeren/efteråret 1835.

Galapagos Øerne ligger cirka 500 mil ud for Perus kyst og består af 10 hovedøer. Her foretog Darwin diverse undersøgelser af øernes geologi (vulkansk oprindelse), dyre - og planteliv, og på alle områder noterede han sig miljøets afgørende indflydelse. Således skrev han i en undersøgelse af finkerne, der på visse øer har store og på andre øer små næb og om deres specifikke tilpasning til de forskellige øers mangeartede miljøer. Nogle øer har en mere ørkenagtig, vulkansk og hård jordbund end andre. Darwin skrev:

Den mest forunderlige kendsgerning er den gradvise overgang med hensyn til næbets størrelse hos de forskellige arter af Geospiza (finkeslægt), lige fra et stort næb hos kirsebærfuglen til næbet hos bogfinken …

Kilde: Darwin-online