Eksempler på kystudvikling i Danmark | VG3
Projecter »
Amager Strandpark
Den første kunstige strand på Amager blev skabt i 1930, men pga havets bundforhold blev sandet transporteret ud i havet i Øresund. Derfor blev stranden hyppigt fodret med sand. For at beskytte stranden for bølgeaktivitet og omdanne stranden er en 2km lang kunstig ø blevet anlagt parallelt med kystlinen cirka 200-300 m ud. Derved er der skabt en kunstig lagune på Amager mellem den nye kunstige ø og kystlinien.
Ideen var at ‘flytte’ kystlinien længere ud hvor vandet er dybere, således at man kunne undgå kystsikring i det lave vand. På denne måde er kystlinien på øen ud mod havet nu mere udsat for bølger, som regulerer transporten af sand og vand til og fra stranden.
Grunden til at formen af den kunstige strand har form som et Y er at designerne undersøgte, hvilke retninger bølgerne hovedsagligt kommer ind fra. De fandt ud af at bølgerne enten kommer fra sydøst eller fra nordøst. For at gøre projektet succesfuldt, så skal stranden vende vinkelret på de indkommende bølger. Derfor blev stranden udformet som et Y, således at bølgerne ‘fanges’ direkte fra begge sider. Det giver dels en god vandcirkulation, således at vandet i lagunen bliver skiftet ud naturligt og væksten af søgræs minimeres, og dels sker sandtransporten til og fra stranden, istedet for parallelt med denne, hvilket ville give erosion.
Du kan se Amager Strandpark i GoogleMaps her
Køge Bugt Strandpark
Strandparken blev skabt i partnerskab mellem mange kommuner ved Køge Bugt i 1975. Strandparken består af et kunstigt skabt område i den nordlige del af Køge Bugt med strande, søer og havne. Før parken blev anlagt var området karakteristisk med lavt vand og nærmest uden søer og skove. Det er fem strand som tilsammen udgør strandparken: Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Ishøj Strand, Hundige Strand, Olsbæk Strand og seks søer.
Den kunstige strand er 7 km lang og området udgør cirka 5 km2. Hovedformålet med at bygge stranden var at beskytte indlandet fra oversvømmelser, at øge havnekapaciteten og for at skabe er sted til rekreation og forlystelser.
Ved konstruktion af parken, blev det naturlige miljø brugt som en prototype. Før selve arbejdet gik igang var der blev transporteret sand ind i det lavvande kystområde på naturlig vis, hvilket dannede naturlige sandrevle øer gennem de seneste 100 år. Konstruktionen blev begyndt i 1977 og blev afsluttet i 1980, og i den periode blev der skabt en 7 km lang og 300 m bred kunstig ø med en vis afstand til den naturlig kystlinie.
Mellem indlandet og den kunstige ø er der 6 søer og 4 havne, mens 3 høfder, hver på 175 m længde er blevet bygget for at holde sandet på plads. 5 millioner kubikmeter sand, heraf 2 millioner fra havets bund midt i Køge Bugt, blev brugt til at lave det nuværende strandprofil. Den oprindelige plan var at anlægge en 45 m bred strand, men efter projektets afslutning blev stranden ‘tilpasset’ de naturlige processer, hvilket har givet en 10-15 m bred strand hele vejen langs den kunstige ø.
Det sand, som almindeligvis får strandprofilet til at skifte mellem sommer og vinter, er transporteret ud i havet og ligger fast der (siden sidste istid). Det skyldes følgende. Området er godt beskyttet mod den dominerende vind som kommer fra vest. Endvidere er afstanden mellem Danmark og Sverige i øst ret lille. Dermed er de bølger, som når ind fra øst ikke store nok til at flytte sandet og dermed danne de typiske årstids-strandprofiler sommer og vinter. Det er også derfor at området ikke tidligere naturligt havde store brede sandstrande.
I forbindelse med planen for kystudvikling, var den oprindelige plan at ‘flytte kystlinien ud i havet’ ved at anlægge en kunstig ø, og derefter ‘fastholde kystlinien’. En evaluering foretaget fornylig viser at succesen er blevet skabt gennem en god balance mellem kystsikring og turismeudvikling. Køge Bugt strandpark er et godt eksempel på hvorledes det er muligt at arbejde sammen med de naturlige processer for at skabe en ny og stabil strand, som har lave udgifter til vedligehold og som opfylder sine formål.
Den primære årsag til succes er at projektets design blev baseret på den oprindelige morfologi..