I forbindelse med de rigtig store jordskælv, kan pladebevægelserne i bassinet have katastrofale følger for de mennesker, som bor på de omringliggende øer.

Sidste gang det skete, var i 1867. Dengang ejede Danmark stadig de tre øer St. Thomas, St. John og St. Croix. Faktisk var der ikke kun store ét jordskælv, men to store jordskælv.

Det første jordskælv varede omkring to minutter, og allerede her blev rigtig mange af husene på de omkringliggende øer ødelagt.

10 minutter senere fulgte et endnu større jordskælv, og det største jordskælv efterfulgtes af mange små jordskælv med små pauser imellem.

I alt blev der i dagene omkring de to store jordskælv talt 461 jordskælv i alt! Det største jordskælv havde en magnitude på ca. 7,3 (Richterskalaen). Både det første og det andet store skælv affødte tsunamier, der skyllede ind over øerne. Mange blev dræbt, og der var store materielle skader. Skibe strandede på land og huse blev ødelagt. Jordskælvet kunne mærkes op til 500 km fra epicenteret.

Kilden til jordskælvene var en pladebevægelse i den nordlige væg af Anegada Passagen syd for St. Thomas. Fordi jordskælvet fandt sted for så mange år siden, hvor man endnu ikke havde de fornødne måleinstrumenter, ved man ikke præcis hvilken tektonisk bevægelse, der forårsagede jordskælvene.