Indflydelsen fra afrikansk kultur og forskellige former for helbredelse er omfattende, selv om kilderne ikke altid skriver så meget om dette eller om slavernes baggrund på Guldkysten, inklusive det moderne Ghana i Vestafrika.

Man bør altid have denne ’afrikanske forbindelse’ (især Ghana) in mente, når man beskæftiger sig med sygdomsforhold og helbredelse blandt plantageslaverne i Vestindien.

Denne forbindelse er særdeles spændende, idet den viser en aktiv sammenhæng, en ’global historie’, hvor man undersøger ikke kun danske koloniale kilder, men også koloniernes og deres indfødte befolkningers egne opfattelser af deres møde med danskerne (=europæerne).

Når vi taler om evolution, diffusion, global og aktiv historie og afrikansk handlekraft ('den afrikanske faktor'), forestiller vi os banebrydende ekspeditioner fra Charles Darwins rejse på ekspeditionsskibet Beagle i 1831-36 og hans teori om evolution, via Alfred Haddon, Charles Seligman og William Rivers ekspedition til Torresstrædet nord for Australien i Melanesien i 1898-99 og endelig frem til Galathea 3 i 2006-7.

Ekspeditionerne danner en spændende ramme og er med til at producere de begreber, der nævnes. Den ’røde tråd’ i vores projekter er at vise, hvordan de forskellige begivenheder i verdenshistorien er kædet sammen af en ’global historie’, som forbinder ikke kun de områder, der er involveret, (Afrika og De Vestindiske Øer), men også de begreber, vi skal bruge til at analysere slavernes helbredelseskultur, nemlig begreberne 1). ’evolution’ til 2). ’diffusion’, til 3) afrikansk.’handlekraft’.