Indtil nu har vi set på hvordan vinden danner bølger og hvorledes bølgerne energi kan anvendes! Men hvad sker der, når bølgen ‘forlader’ havet og nærmer sig kysten? Hvordan bliver strande dannet og påvirket af bølger? Du har nok bemærket at der er to hovedtyper af strande. Nogle er dækket af fint sand og måske mindre sten. Andre er fyldt med klipper og store sten. Selvfølgelig foretrække vi sandstrandene, men har du nogensinde tænkt over hvorfor der findes disse to hovedtyper?

Sandstrande er dannet af materiale, der stammer fra kontinentet. Vind, vand og vejr eroderer materiale fra bjerge. Floder transportere materialet gennem dale og flade sletter ud til havet. Der overtager bølgerne materialet og disse kan enten udfælde sedimentet lige ved kystlinien eller bære det udad i havet. Klippekyster definerer grænsen mellem hav og land, hvor sedimenttilførslen fra floder er relativ lille. Skønt klippekyster også påvirkes af bølger gennem brydning og erosion af klipperne, så der det sandstrandene som er mest følsomme over for bølger. Som tidligere nævnt har bølger tendens til at bevæge sig parallelt ind på kystlinine og desuden, på lavt vand, foretager vandet små bevægelser frem og tilbage med sediment partikler i (Figur 4). Havstrømme kan også forføre sediment langs kyster. Tænk på udligningskysterne på Jyllands vestkyst. Disse er ikke dannet ved parallelle bølger vinkelret på kysten som vist på fig. 4

Det er disse processer tilsammen, som flytter sediment til og fra stranden, og som giver stranden dens form. Der er en årstidsvariation i formen af stranden, også kendt som strandens profil. Her er nogle velkendte morfologiske karakteristika, som du nemt vil kunne genkende, hver gang du ser på en strand eller tager en svømmetur.

Forstrand er den del af stranden vi alle går på!

Strandvold er toppen af forstranden.

Forstranden ligger altså mellem vandkanten og strandvolden.

Revler findes ofte længere ude i havet. Revler er svagt ophobede sedimentaflejringer over hvilke der ofte ses bølge-brydning (ved de såkaldte brændingsrevler) (engelsk near shore bar).

Trug er det dybere vand mellem revlerne.

Strandens profil ændres mellem vinter og sommer, mest pga vejrforholdene. Om vinteren stormer det mere og højere og større bølger rammer kystlinien og flytter sediment væk fra stranden og deponerer det under vandet ude på revlerne. Det er derfor du kan se at stranden er smallere om vinteren end om sommeren!

Om sommeren er bølgerne mindre og de flytter sediment fra revlerne og ind mod stranden, men de har ikke kraft nok til at bære det ud igen. Derfor bliver der aflejret sediment på forstranden og strandvolden, hvilket gør stranden bredere!

Sedimenttransport langs en fladkyst, som vi kender det bl.a. i Vestjylland, er dannet også fra påvirkning af kyst-havstrømme. Der henvises til Naturgeografi Jorden og mennesket, GO, 2007, s. 133 om bl.a krumodder og udligningskyster.